Engelen » Det Maritime Sønderborg

Historien om Engelen er udarbejdet af Niels Peter Fenger, Christian Bo Bojesen, Allan Wresnak og Bent Aasand

Indholdsfortegnelse

Engelen kommer frem i lyset efter 500 år
Danmark og Østersøen
Skibet og (byggesteder, værfter, fremskudte baser og flådestationer)
Skibsbygning i middelalderen
Krudt og kugler
Hvor blev Engelen bygget?
Konklusion
Kildeoplysninger
Litteraturliste

Orlogsskibet ”Engelen” Tegnet af Bent Aasand 2019.

Engelen kommer frem i lyset efter 500 år

Udarbejdet af Christian Bo Bojesen

I starten af 1500 fik kong Hans efter datidens normer to enorme orlogsskibe bygget. Engelen og Maria. Det sidste skib så han ikke færdigbygget, da Maria først stod færdig i 1517. Engelen var færdig i efteråret 1510. Det var på 400 læster og havde i krigstid en besætning på ca. 600 – 700 mand. Dette skal sammenlignes med, at normale handelsskibe var på ca. 100 læster. Engelen var et af Europas første egentlige orlogsskibe i Norden og sammen med Maria kong Hans´s største skib til den nye danske flåde, som skulle kunne hamle op med hanseaternes flåde. Vores kilder til historien om Engelen er sparsomme. I konfrontationerne mellem Danmark og Hanseaterne kom det til et større søslag ved Bornholm d. 11. august 1511. I maj forlod en flådestyrke på 20 skibe København under ledelse af Jens Holgersen Ulfstand og med Søren Norby som chef på flådens største skib Engelen. I kilderne beskrives det, at det var så stort, at når det sejlede nær danske eller svenske skibe blev det beskrevet som en høne blandt sine kyllinger. Søren Nordby var stadig kommandant, da Christian d. 2 lånte ”Engelen” ud til Nederlandene. I en beretning fra Holland står der om skibets ankomst: ”I dette år 1514 i maj måned ankom til havnen i Veer et forfærdeligt stort skib, som hed “Engelen”, hvis lige og størrelse aldrig tidligere havde været set i Zeeland. Det kom fra kong Christian af Danmark, den anden af dette navn….”. Fra svensk side meldes det, at kongens skib “Engelen” ligger i Holland og det siges, at han har skænket det til hertug Karl den senere kejser Karl d. 5. (kejser Maximilians søn). Karl d.5 brugte det, da han i 1516 sejlede til Spanien for at blive konge dér.

Professor Francisco Javier Lopez Martin fra Spanien og ekspert i artilleri har på et fællesmøde med os i Sønderborg drøftet meget om Engelen.

Kanon fundet i Spanien!

Inskriptionen på kanonen fortæller: ”Jeg hedder Rosita, jeg bringer død og lemlæstelse – i året 1509 Hans Vastenone skabt mig, dette er sandheden” støbt i hertugdømmet Oldenburg.

For Javier begyndte alt om Engelen i 2006 foran en bronzekanon, der var opbevaret på museet San Telmo de San Sebastian. Francisco Javier Lopez Martin har forsket i Karl d. 5.s rejse til Spanien, og Engelen er en vigtig brik. Indtil i dag har ingen vidst dette. Selv om Engelen var kolossalt efter datidens forhold, har det paradoksalt nok ikke efterladt sig mange spor i historien. Karl d. 5. får assistance fra kong Christian 2. af Danmark, gift med hans søster, den unge Isabel af Østrig. Således lånte han skibet Engelen af Christian 2. Hvordan kom Engelen til Flandern efter så få år? De data som Javier López har indhentet viser hvordan Engelen kom med tungt artilleri dekoreret, som det det var: et kongeskib på en enestående historisk mission. Selv sejlene viste den store betydning, som, skibet havde, for de viste med billeder og symboler varsler om den konge, der kom for at ændre Spaniens historie. Da Karl først var kommet i land, beordrede han, at Engelen skulle forflyttes til Pasajes. Men i havnen i Pasajes, går der ild i det mens det bliver kalfatret, og det synker d. 4. maj 1518. Javier oplyser, at det ligger på nede på 8 meters dybde ^¹

Er dette Engelen?

Illustrationen er fra: El extraño naufragio del Engelen, el barco que trajo a España a Carlos V, en Pasajes https://www.abc.es/cultura/abci-extrano-naufragio-engelen-barco-trajo-espana-carlos-pasajes-201612040155_noticia.html

Hvordan så skibene ud?

Der kan være stor forskel skibene også selv om de, som Engelen og Maria er bygget ud fra de samme grundprincipper og som Hovedskibe.

Modellen er af Maria fra Orlogsmuseet i København. Eget foto. Kalkmaleriet nedenfor er fra kirken i Ebeltoft og forestiller formodentlig Maria ^². Der eksisterer ingen modeller eller malerier af Engelen. Men Maria var søsterskib til Engelen, så vi har sikkert en god parallel og dermed et indtryk af Engelen.

[1] https://www.ebeltoftdraabyhandrupkirker.dk/om-kirken/kirkerne/ebeltoft-kirke/

______________________________________________________

Danmark og Østersøen.

Den danske konge herskede over Danmark, Norge og Sverige i Kalmarunionen. Over for Hanseaterne var den danske konges politik dobbelttydig, idet centralmagten på den ene side ikke kunne undvære handelen med det nordtyske område, men på den anden side ønskede at indskrænke dominansen. Trods alt var Østersøen o. 1500 ved at blive et relativt fredeligt område målt med europæisk målestok. Men den danske konges herredømme over Østersøen krævede efterhånden en flåde af egentlige orlogsskibe. I denne periode var der intet skarpt skel mellem krigsskibe og handelsskibe. I krigstilfælde udskrev kongemagten og bemandede handelsskibe, for søkrig foregik ved entring og nedskydning af rigningen af det tidlige artilleri ^⁴. Der sker store ændringer i skibsbyggeriet i takt med de store opdagelser, da portugiserne og spanierne udviklede en ny skibstype, som ikke var klinkbyggede men kravelbyggede. Og der blev sat kanoner ombord. Denne udvikling satte sig spor i andre søfartsnationer som England, hvor Henrik d. 8. bygger et egentlig orlogsskib Mary Rose i 1510 samtidig med, at kong Hans går ind i samme flådepolitik. I Danmark havde kongemagten sat ind meget tidligere med en egentlig plan om en kongelig flåde, og Jørgen H. Barfod fastslår, at der fandtes en flåde tidligere ^⁵ . Erik af Pommern ejede Den store Ark og måske flere, men han tager dem med, da han damper af til Gotland.

Gobelin fra Kronborg. Erik af Pommern står foran tremastede kraveller som tegn på Øresundstold og udbygning af flåden. http://samlinger.natmus.dk/DMR/asset/168261

Fra Christian d. 1. tager flådebyggeriet alvor fart, da han indså at egentlige orlogsskibe måtte og skulle blive et effektivt slagvåben i kampen om Østersøen og specielt i kampen mod Hanseaterne. Dorothea, som havde været gift med Christoffer, blev gift med Christian d. 1 og fra 1481 bidrog hun til flådens udrustning ^⁶. Dorothea finansierede i alt tre skibe. En bardse, en holk og en pleyte. En mester Heyne bliver sat til at stå for byggeriet, og han har åbenbart været kendt i hoffet. Tømmeret blev fundet i dronningens egne skove, som har været på Als, og Heyne har haft et værft, som kan have været i Sønderborg. Pleyten blev bygget på et halvt år. Vi har mange oplysninger om krigsskibe fra perioden før Kong Hans og hvilken flåde han arvede fra sin far. Bartuneren fra 1509, Store Hulk fra 1504, Lybske Hulk fra 1509, Snagehavn 1505 og svanen fra 1505. Nogle skibe blev bygget og andre erobret fra fjenden for så at tilgå flåden. Kong Hans købte også flådefartøjer i udlandet endda med mandskab og udrustning.

______________________________________________________

Jahnke, Carsten Dronningens skibe for kongens flåde: Dronning Dorothea af Brandenburgs skibsbygning omkring 1486. Maritim kontakt 2006. Nr. 28 s. 85-94

_______________________________________________________

I takt med udviklingen af kanonen og krudtet kunne kanoner installeres på skibe, og nu skulle det være alvor, så hans søn kong Hans satte en endelig plan i værk. Kanoner skal nok tages med et forbehold, da vi slet ikke er oppe i dimensioner som i tiden under Christian d. 4. Christian d. 1. har selv ejet adskillige skibe. Fra kong Hans flyder kilderne fyldigere, og ca. 50 skibe kan betegnes som kongelige så der bliver tale om en egentlig orlogsflåde ^⁷. I året 1495 mister Kong Hans sit store kongeskib ”Gribshunden” ved en brand og forlis i farvandet syd for Ronneby i Sverige. ”Gribshunden” var på denne tid et stort skib, hvor længden var 35 m og bredden 12 m. Formodentlig er skibet bygget i Nederlandene af træ fra Ardennerne og således ikke i Danmark ^⁸. Kongemagten har ikke haft værfter så store, at det var muligt at bygge så store skibe. Vi kan se i kilderne at kong Hans pointerer vigtigheden af dominans til søs, og han beder om hjælp fra den franske, engelske og skotske konge via sine familieforbindelser. Fra søstersønnen Jacob d. 4. af Skotland fik han mod betaling hjælp. Kong Hans købte desuden skibe i udlandet, og der dukker skibsførere op fra Skotland f. eks. Andreas Bartun ^⁹. Kong Hans vil selv opbygge en orlogsflåde, men har ingen værft. Han måtte derfor starte med at finde et sted, hvor han kunne anlægge et værft, med dybt vand helt ind til kysten, store egeskove i nærheden og tæt på Østersøen, hvor hans skibe skulle operere. Engelen var færdig i efteråret 1510. Det var på 400 læster og havde en besætning på ca. 600 – 700 mand. Dette skal sammenlignes med, at normale handelsskibe var på ca. 100 læster. Engelen var et af Europas første egentlige orlogsskibe i Norden og sammen med Maria kong Hans´s største skib til den nye danske flåde, som skulle kunne hamle op med hanseaternes flåde. Nye skibstyper og kanonen havde ændret krigsførelsen gennemgribende, og Engelen, som på det tidspunkt blev det største skib i Østersøen, var bygget med et eneste formål: At fungere som krigsskib. Krigsskibet Engelen har samme længde over stævnene som to lastbiler med anhænger. Mary Rose har samme størrelse som Engelen og er bygget på samme tid.

Mary Rose er bygget i “Portsmouth Dockyard” i 1510

Portsmouth Dockyard (tørdok) er anlagt i 1495. Udslusning af råskibene blev gennemført i takt med tidevandet!

_____________________________________________________

Skibet.

Udarbejdet af Bent Aasand

Engelen var et stort skib i Nordeuropa/Østersøen, men Engelen var ikke enestående. Der blev rundt om i Europa bygget skibe af samme størrelse og også skibe der var større. Krigsskibet er blevet udviklet fordi behovet var til stede, krigsskibet blev udviklet fordi måden at føre landkrig på blev overført til søs. De nye våbensystemer som blev udviklet og som blev anbragt på skibene var også medvirkende til denne udvikling. Nye byggemetoder bliver udviklet, hvor vi i Norden byggede fragtskibe på samme måde som i vikingetiden, byggede man i Hanseforbundet koggen. Koggen var et fragtskib hvor last op til 80 ton kunne fragtes. Koggen kunne med meget små midler ombygges til et krigsskib med kasteller for og agter. Dette betød at skibe uden disse kasteller kunne overmandes, hvor vikingeskibet lå for lavt i vandet. Som modsvar blev der rundt i Europa udviklet skibe kun beregnet til krig. Vi har fra England, Mary Rose, et skib der er bygget ud fra de samme principper som Engelen. Mary Rose er bygget samtidig som Engelen og har samme størrelse. Hvem der opfinder krigsskibet ved vi ikke, men en ting er helt sikkert, det er ikke kun i Danmark at behovet opstår eller teknologien opfindes, det er over hele verden. Et andet eksempel i teknologiudvikling er øksen der går fra at være et arbejdsredskab til at være et redskab udviklet kun til at slå et andet menneske ihjel med. Og spørgsmålet er, hvem har opfundet hvad og hvornår.

Etablering af et værft.

Der skal være en kyst med den rigtige hældning og størrelse samt nok udenomsplads. Værftet skal kunne sikres mod ødelæggelse både fra naturen men også fra menneskeskabte ødelæggelser. Der skal være gode adgangsforhold både fra vandet og landet, hvor ressourcer kan fragtes ind. Der skal anlægges en bedding, bygges værksteder, ansættes mandskab og den nødvendige struktur med administration og værksteder skal opbygges. De fleste byer ved kysterne i Danmark har i middelalderen et eller flere værfter, da skibsfart og skibsbygning er en del af den danske kulturarv. Skove og træ var naturligvis den vigtigste ressource, hvor nogle byer har haft mere end andre ^¹⁰. Als og Sundeved har været begunstiget.

Byggested

Et byggested er midlertidig anlagt bedding, som regel på en åben strand men med lettilgængelig adgang til skibstømmer. Et byggested kunne også være et nød reparationssted for et skib langt fra den hjemlige havn eller kyster. Håndværkerne havde som regel ikke faste værksteder, men mere transportable værksteder i form af boder.

Værft

Et værft er et byggested som er mere permanent anlagt, værfter har en velanlagt bedding, værksteder hvor de nødvendige håndværkere har deres plads og hjælperedskaber.

Smedje med hammer, esse og ambolt samt lager for smedejern mm.

Tømrer og snedker. Værktøj til træbearbejdning, økse, bredbil, skarøkse. Vi ser også borsvinget og langsaven til gennemsavning af lange tømmerstykker

Der har været lagerplads til tømmer, alt fra krumtræ til planker mm.

Fremskudt flådebase

En fremskudt flådebase var både reparationssted og byggested samt et sted, hvor skibe fra et bestemt operationssted kunne hente forsyninger af de mest gængse arter. Krudt og kugler, reb, rignings materiel, mad og drikkevarer. Den fremskudte flådebase kunne også bruges som vinter oplægningssted. En fremskudt flådebase havde også forsvarsværker i form af fæstningstårne og andre anlæg. En fremskudt flådebase var også bemandet året rundt. Flådebasen havde også en fast anlagt bedding hvor der kunne bygges skibe af alle kendte størrelser. Der var som regel ikke sejlmagerværksted, ej heller rebslagerbaner eller kanon eller ankersmedje. Disse ting var noget der blev leveret fra få centrale steder.

Flådestation

I Danmark opbyggede Christian d. 4. senere flådestationen i København og på Holmen. Den blev Danmarks største arbejdsplads. Her lå tøjhuset med lagerbeholdninger af alt hvad der skulle bruges for at holde flåden operationsdygtig.

Smedeværksted med ankersmedje, beslagsmedje, kanonsmedje, spikersmedje, værktøjsfremstilling af håndværktøj, jernstøberi mm.
Tømrer og snedker. Værktøj til træbearbejdning, økse, bredbil, skarøkse. Vi ser også borsvinget og langsaven til gennemsavning af lange tømmerstykker samt lager af skibstømmer. Snedkeren lavede også møbler og skibsudsmykning
Teknologiudvikling foregik også på flådestationen men til dels også på de fremskudte flådebaser. Udviklingen var meget baseret på udefrakommende skibstyper og fremstillingsprocesser.
Senere kommer også skibsbyggeruddannelsen og skipper og styrmandsuddannelsen til at foregå i København

Skibsbygning i middelalderen.

Udarbejdet af Bent Aasand

Skibsbygning skal ses som en teknologi bestående af teknik, viden og organisation. De tre elementer har hver deres indflydelse på skibsbygningen. Skibsbygning kræver værftsfaciliteter såsom bedding, lagerområder for skibstømmer, faciliteter for håndværkerne (skibstømrer, beslagsmeden, rebslageren, sejlmageren, begkogeri, skomager, håndværkere til vedligehold af bestående bygninger, håndværkere til at bygge huse til madlavning, sanitære bebyggelser, bygninger for byggeledelsen osv.). Der skal være drikkevand til rådighed mm. Værfter og byggesteder blev placeret de steder hvor ressourcerne var til stede. Men udover at der skulle være tilstrækkeligt med brugbart skibstømmer så skulle der også være gode muligheder for indsejling af alt der ellers skulle bruges. Men frem for alt skulle der som nævnt være håndværkere som kunne tage opgaven at bygge et skib. Om man har anvendt konstruktionstegninger under fremstillingen af Engelen ved man ikke, man har måske brugt den ”hollandske metode” det vil sige at man byggede uden tegninger. Men noget kunne tyde på at man har haft engelske eller skotske skibsbyggere til denne enorme opgave, Om man har udført opgaven efter den ene eller anden metode ved vi ikke, de lokale håndværkere har nok ikke haft den mere teoretiske viden om skibsberegninger men bidraget med stor håndværker erfaring. Kongen selv har haft stor indflydelse på udformningen at et så stort skib, og han har sikkert været vidende om bygningen af Mary Rose i England. Ud over at skulle lede selve projektet så skulle bygmesteren også undervise skibstømrerne, så vi har således haft lærlinge i de forskellige fag, mennesker som skulle oplæres i håndværksmæssige færdigheder og kompetencer.

Teknik – Viden – Organisation.

Teknik

Materialer
Værktøj og maskiner
Arbejdspladsens indretning

Viden

Knowhow: Hvordan gør jeg
Know-why: Hvorfor gør jeg det
Intuition: Kunne se sammenhænge i løsning af opgaverne

Organisation

Planlægge
Udføre
Kontrol
Kommunikation
Kompetence udvikling

Materialer

At bygge Engelen krævede ca. 1.000 store egetræer, og skibstømmer skal være lagret tilstrækkelig længe så træets vandindhold er på ca. 18 %. Dette er nødvendigt, for ellers rådner træet i byggeperioden. Træet skal overfladebehandles og noterne skal kalfatres og forsegles med beg. Beg og trækul skal fremstilles, og jern til fremstilling af beslag, søm og værktøj skal være til stede. Ud af de ca. 1000 store egetræer har der været en god andel af krum voksede egetræer til brug i spanteopbygningen.

“I 1500 tallet brugte man at fælde træet i vinterperioden, her var vandindholdet på lavt niveau. “

Værktøj og redskaber.

Håndværktøj til træarbejde var økser, save, stemmejern mv. og hver håndværker havde selv sit personlige værktøj som igen krævede plads til opbevaring. Til rejsning af spanter og løft af andre tung ting skulle der være en form for kran. Der skulle være et savværk normalt bestående af et stillads hvor træ kunne anbringes og saves, saven blev håndteret af to mand, én på stilladset og én på jorden. Smeden havde sit smedeværktøj en smedje med ambolt esse og blæsebælg, dette skulle som minimum være overbygget med tag med god udenomsplads. Der skulle være vandkar til afkøling af de smedede dele alt efter behov, og der skulle som minimum være plads til to mand på arbejdsstedet. Sejlmageren skulle have et værksted, og rebslageren skulle have sin reberbane. Beddingen skulle være tilgængelig fra alle sider, og der skulle være plads til hjælpeværktøjer herunder kran. Formodentlig har der været en form for kontor, hvor der kunne arbejdes med spanteplanen og fremstilles skabeloner.

Arbejdspladsens indretning

Selve arbejdsstedet skulle indrettes så det opfyldte de forskellige behov. Der skulle være åben ild, for skibsplankerne skulle kunne opvarmes op og bøjes og formes efter behov, dette var pladskrævende, og arbejdsprocessen krævede en stor mængde træ til bålet.

Viden

Hvilken viden var nødvendig for at man kunne gennemføre et bygge projekt af denne størrelse, hvor var knowhow tilstrækkelig, hvornår var der brug for know-why altså en mere teoretisk tilgang til opgaverne og hvor krævede opgaven arbejdere men en god portion intuition? Der var behov for en god blanding af folk med forskellige kompetencer.

Organisation

Planlægning, der har været behov for en god logistik, der har været brug for at lederne kunne fordele mandskabet alt efter kompetencer. Materialerne skulle ankomme til byggestedet i den rigtige rækkefølge, dette betyder at der må have været styringsredskaber i form af planlægningstavler mm. Udføre opgaven, instruktion af folkene har været nødvendig, ikke alle har haft kendskab til alle tekniske detaljer for hele byggeriet, der må have været en eller flere som har været ansvarlige for projektet, disse mennesker skulle også have et sted hvor de kunne planlægge og koordinere opgaverne, samt have styr på hvor i projektet man var ud fra milepæle og antal dage. Der må have været en overordnet plan for byggeperioden, der må have været alternative planer (en plan B) når noget gik galt.

De må have haft kontrolmuligheder for arbejdet, ikke kun for om håndværket blev udført korrekt men også for om logistikken blev overholdt. Til alle disse ledelsesopgaver har der været brug for god kommunikation både på byggestedet men også ud til leverandører rundt om i landet, også til bygherren – Kongen, har man informeret om status på byggeriet under hele forløbet. Der har været brug for at kongen kunne tilse byggeriet, dette betyder at konken og hans følge skulle overnatte, bespises mm. Når han var på byggestedet

Kompetence justering.

Byggelederen skulle sørge for at de rigtige kompetencer var til stede, han eller de skulle kunne skaffe de rigtige mennesker med de rigtige kompetencer. Ved bygningen af ”Engelen” arbejdede man med tekniske fornyelser, skibet var større en noget man før havde bygget, det var det første rigtige krigsskib der blev bygget, det skulle indrettes med kasteller for og agter, der skulle nytænkes i konstruktionen med hensyn til brug af kanoner herunder opbevaring af krudt. Der skulle være plads til 5 – 600 soldater udover de faste sømænd som skulle sejle skibet, og skibshåndværkerne skulle beherske de nye teknikker ved overgangen fra klinkbyggede skibe (skalbygning) til de nye kravel byggede skibe.

Det har været en meget stor opgave at bygge dette skib, og der er brugt mange nye teknologier som alle krævede at der var nye kompetencer til stede. Vi er af den opfattelse, at byggeriet er gennemført med hjemlige håndværkere sammen med udenlandsk teknikere som har bistået med den nye viden. Hvor lang tid der skulle bruges til et sådant byggeri er meget svært at bedømme, hvor mange folk der skulle bruges og hvor meget plads byggestedet krævede, er også meget svært at sige noget om. Når vi skal vurdere skibsbygning, hvor lang tid det tager, bør vi også tænke på om man kunne bygge skib hele året rundt. Var der perioder hvor det på grund af vejr (vinteren) ikke kunne arbejdes? Vi skal også tænke på hvad fænomener som storme – højvande – lavvande betyder, og der er dage, hvor vejret ikke tillader udendørs byggeri.

En sammenligning med bygningen af fregatten Jylland viser, at der fra køllægning til søsætning gik ca. 3,5 år. Jylland var naturligvis meget større, og det blev brugt 53.000 kubikfod egetræ. Det skal nævnes at fremstillingen af kølen til Jylland var startet allerede i 1856, et år før køllægning (11.06. 1857) Kunne man tænke sig samme fremgangsmåde ved bygningen af Engelen? Dette kunne betyde at også fremstilling af udsmykning blev lavet andre steder, træ til master var noget man havde på lager (der var jo altid brug for nye master, specielt til krigsskibe.) Igangværende værfter havde materiale liggende på lager. Der er helt sikkert ligget fældet skibstræ til brug for de forskellige byggesteder.

Første fase. Fra bestilling. Ca. 1 år til kølen lægges. Der skal skaffes træ m.m. skovning. Bygmesteren kommer med den færdige plan. Han har aftalt med kongen at bygge skibet efter en model og han bygger på klamp. Byggestedet er valgt efter kapacitet, herunder også hvad der er på lager og hvad der kan skaffes hurtigt. Måske har der hen over riget har været et samarbejde i forbindelse med bygningen af disse krigsskibe.

Den anden fase. Bordlægning. Afsluttes med at det kan flyde, og den fase har formodentlig har varet et år. Bordlægning starter i samme øjeblik spanterne er rejst, hvor man starter med de bord der støder op til faste dæk således at dæk kan lægges. Træ til disse aktiviteter kommer løbende, så der er hele tiden materialer fremme.

Den tredje fase. Aptering, Rigning, kanoner osv ^¹¹.

Engelen og håndværkere.

252 arbejdere byggede Mary Rose, hvilket er overraskende få ^¹². Hvis vi overfører det antal skibsbyggere til Engelen, er det måske omkring 200, der har bygget Engelen. De kom fra oplandet, og må have været lokale håndværkere, der haft erfaring. Når vi taler om håndværk i forbindelse med bygningen af Engelen, hvor der er to byggesteder, bliver vi nød til at dele håndværkerne op i eksterne og lokale håndværkere. Vi må gå ud fra, at der på de to værfter/byggesteder har været lokale skibsbyggere, som har kunnet bygge skibe på klamp og ud fra gamle traditioner, men et byggeri som Engelen har krævet specialister i skibsbygning, håndværkere som har haft styr på skibsbygning i disse dimensioner. En ting er at bygge en lille fiskerbåd noget andet er at bygge et stort krigsskib. Et skib som Engelen har krævet ny viden omkring styrkeberegning, stabilitet, rigning mm. Ved at bygge et råskib og sende det videre opnår man den fordel at kunne indsætte håndværkere efter behov. Lokale håndværkere har nok været smede, som har fremstillet værktøj, beslag, navler/spigere mm. og skibstømmer.

Lokale håndværkere i 1500 tallet.

Smeden (beslag, hestesko, værktøj, våben, redskaber til landbruget, jernringe til vognhjul osv.)
Tømre (husbygning, skibsbygning, møllebygning vind og vandmøller)
Rebslager
Sejlmager
Skomager
Hjulmager
Karetmager
Saddelmager
Billedskærere og malere

Det er derfor naturligt at antage, at de samme folk har været at finde på Slotø og i Sønderborg.

Byggeplan – ajourføres

Når vi taler om håndværk i forbindelse med bygningen af Engelen, hvor der er to byggesteder, bliver vi nød til at dele håndværkerne op i eksterne og lokale håndværkere.

Vi må gå ud fra, at der på de to værfter/byggesteder har været lokale skibsbyggere, som har kunnet bygge skibe på klamp og ud fra gamle traditioner, men et byggeri som Engelen har krævet specialister i skibsbygning, håndværkere som har haft styr på skibsbygning i disse dimensioner. En ting er at bygge en lille fiskerbåd noget andet er at bygge et stort krigsskib. Krigsskibe i middelalderen var udrustede handelsskibe som blev beslaglagt rundt om i Danmark, samt skibe som blev erobret af fjenden. Et skib som Engelen har krævet ny viden omkring styrkeberegning, stabilitet, rigning mm. Ved at bygge et råskib og sende det videre opnår man den fordel at kunne indsætte håndværkere efter behov. På Slotø var de gode til bygning af råskibe, da Slotø kunne håndtere relativt store råskibe, også selv om at øen ikke havde de mange faciliteter til indkvartering af mandskab mm. Det var kun de eksterne håndværkere der skulle indkvarteres, dette kunne gøres på skibe som var ankret op lige ved øen. De lokale håndværkere, som jo var flertallet, blev transporteret til og fra øen alt efter behov. Som nævnt var der brug for specialister indenfor styrke og stabilitetsberegning, dette kunne være en eller to mand fra udlandet, Skotland, Holland eller fra England. Vi ved at man i England var begyndt at bygge skibe efter konstruktionstegninger, derfor er det tænkeligt, at Kong Hans var interesseret i, at en skibsbygger fra England fik ansvaret for byggeriet, dette gjorde at han så kunne følge skibet til Sønderborg for færdiggørelse og samtidig oplære danske skibsbyggere. Lokale håndværkere har nok været smede, som har fremstillet værktøj, beslag, navler/spigere mm. og skibstømmer. Angående skibstømmer ved vi, at der rundt omkring i skovene findes ”savgrave”. Savgravene er vidnesbyrd om, at man har savet de fældede træer op i planker ude i skoven. Efter fældning af et stort træ kunne man dengang ikke transportere den store stamme hjem til værftet. Det var derfor nødvendig at save disse stammer op i planker. Når skibsbyggerne skulle bruge træ til en køl, blev træet savet ud på mål dog således at den kunne efterbehandles og tilpasses. En savgrav var som regel 1 alen bred og 5- 10 alen lang og 3 alen dyb. Den opgravede jord blev altid kun anbragt i den ene side. Når hullet var gravet blev der anbragt nogle svære grene hen over hullet, stammen blev derefter rullet hen over disse grene hvorefter stammen kunne saves op. Der var en mand i graven og en mand oppe på stammen, og dette arbejde er sandsynligvis udført af lokale bønder ved bygningen af Engelen. Denne fremgangsmåde har været kendt fra tidlig middelalder og helt frem til ca. 1930.

Bønderne var for en stor del selvforsynende hvad angår det almindelige håndværk, og det var først, når der var noget stort der skulle fremstilles som f.eks. kirker, større huse, store skibe, vand og vindmøller mm. Mange bønder kunne også selv smede til husbehov, de kunne selv smede en kniv, hestesko, spigere samt småbeslag. Men de fine sager så som fine hestesko, våben, den perfekte økse, den flotte kniv, jernringe til vognhjul mm. Bonden kunne også selv slå reb, lave beg og trætjære, beslå sine træsko, lave seletøj til hesten men igen, skulle det fine laves så skulle specialisten kontaktes. Vi ved at bonden kom hen til smeden med en karl eller to, de skulle hjælpe smeden med at fremstille det de havde brug for, og bonden medbragte selv jern og kul, for bonden og hans karl skulle selv passe blæsebælgen og slå for (bruge forhammeren) Så blev der lavet hestesko, hesteskosøm harve tænder blev hvæsset osv. Bonden bragte selv mad med til smeden og sig selv og karlen, også øl og brændevin, selv tobak skulle medbringes såfremt at smeden røg. Alt hvad bonden havde med til smeden af mad og drikkevarer, skulle fortæres på stedet, bonden måtte ikke tage noget af det med hjem, for så fik de ”koldfeber”. Specialisten bliver til den rigtige håndværker. Alle de rigtig smukke ting som bonden var villig til at betale for, som han ikke selv havde håndelag for. I byerne ser vi de første håndværker lav, det er det som gør at håndværkerstanden udvikler sig til en værdifuld klasse i samfundet. Det er her vi finder de håndværkere som kongen efterspørger til sit skibsprojekt, det er dem der får opgaven med at bygge de store skibe, så når man vælger byggestederne er det ikke kun ud fra hvor der er træ nok men også fordi at der omkring byggestedet er gode håndværkere. Så både Sønderborg og Slotø må have haft disse specialister som kunne udføre arbejdet. Håndværket bliver til kunst, smeden kan mærke det rigtige ”bid” i smedejernet, tømreren ser sit værktøj tager de rigtige spåner, de får kontakt med materialet. Foruden håndværkerne skal vi også nævne at der var hjælpere eller tilplejer funktioner som var en betingelse for at tingene blev gjort, de skulle hente værktøj, nye materialer, måske øl til mestersvenden. Der var brug for rigtig mange hænder som kunne tage fat når der skulle bygges. Til at styre alle disse funktioner var den eksterne skibsbygger ansat, det var hans ansvar at alt gik efter planen, det var ham der fik på puklen når noget gik skævt.

Træ til skibsbygning.

At udnytte sine ressourcer optimalt er utrolig vigtigt. Når vi taler skibsbygning taler vi for det meste om egetræer, et træ som i skoven står med lange lige stammer men også med en krone som giver det vi kalder ”krumtræ”, krumtræet bliver brugt til fremstilling af spanter, hvor de naturligt voksede krumme grene giver materialet til spantestykker, Ved at bruge dette træ opretholder man den mest optimale styrke i træet. Fremstilling af spanterne. De enkelte stykker tømmer i spantet hugges til efter skabelonerne fra spanteplanen, derefter bliver hele spantet prøvesamlet og kontrolleret i forhold til spanteplanen. Et dobbeltspant blev bygget op af 12 til 15 stykker krumtræ, bestående af bundstok, to sitters, seks oplængere, to støtholter og to hangere. Oprindelig har man brugt det kostbare krumtømmer i sin fulde længde, hvilket gjorde stødfordelingen til et stort puslespild med tilfældige placeringer. Helt præcis hvad man har gjort underbygningen af Engelen ved vi ikke, men håndværkerne har helt sikkert besluttet fremgangsmåden efter hvor mange ressourcer der var til rådighed

Herunder en tegning af et spant.

Ordforklaring.

Oplægger, Mellemste tømmer i et dobbeltspant
Sitters, Nederste tømmer i et dobbeltspant
Bundstok, Overgang til køl
Støtholt, Øverste tømmer i spantets dobbeltslag

Afslagningen af spanteridset bruges til fremstilling af skabeloner af hvert stykke spant tømmer, siden anvendes skabelonerne til at lægge på råtømmeret for optegning til udskæring. Råtømmer ligger udbredt på værftets område således at der kan vælges og vrages. Når spantetømmeret er skåret ud og hugget til, bruges planen til at samle stykkerne til et helt spant. Spantet består af to lag tømmer med forskudte stødsamlinger, og hvert lag er holdt sammen af små klodser, der bliver siddende, indtil spantlagene er boltet sammen, eller indtil klædningen er sømmet på. Udhugningen, eller tilhugningen af tømmeret, foregik ved at skabelonens figur blev ”skrevet af” til tømmerstykket. Selve huggearbejdet foregik i to omgange, først grovhugges (klamphuggers), og til den sidste finhugning, en ganske almindelig mindre økse, dengang kaldet en benøkse, samt eventuelt en skarøkse (tvær vendt) til finere slette og glattearbejde. Den sidste tilhugning af spanterne finder sted, når de alle er rejst på kølen. Hvis et spant rager for langt ud til siden, skal det hugges til, således at det flugter med de omkringliggende. Desuden skal de hugges i smig. På den måde sikrer man sig, at bordene kommer til at ligge tæt ind til alle spanterne uden at der opstår mellemrum mellem bordene og spanterne.

For at kunne beskrive skibsbygnings processen, må vi se på teknik – viden og organisation

Teknik – (værktøj, materialer, maskiner) hvad processen kræver af tekniske hjælpemidler
Viden – (knowhow – know-why – intuition) knowhow er den tillærte håndværksmæssige forståelse af arbejdet, know-why er den teoretiske forståelse af arbejdet, intuition er evnen til at se problemstillinger og finde løsninger
Organisation – (planlægning af opgaven, udføre opgaven, opfølgning på opgaven, kompetencejustering og kommunikation)

For at kunne beskrive Teknik – Viden – Organisation må vi kende processen, processen beskrives på følgende måde.

LIPOM – procesbeskrivelse (Leverandør – Input – Proces – Output – Modtager)

Hvem er leverandør til processen
Hvad bliver der leveret (Input)
Processen (den fysiske håndtering af input)
Output (det der bliver leveret fra processen)
Modtager (modtager af output)

Kalfatring:

Kalfatring (tætning af nåderne ved hjælp af værk og beg.)

Følgende beskrivelse er taget fra bogen Fregatten Jylland.

Kalfatring var af uhyre vigtighed – ikke alene for at gøre skroget tæt – men også for at gøre det mere spændstigt, derfor kalfatrede man f.eks. også inderklædningen. Det var en hård belastning. Hvert eneste af de mange tusinde slag virkede som slagene på en kile, og kunsten lå i at stramme skroget så meget op som muligt uden at overbelaste det så f.eks. spantestødene åbnede sig eller klædningen blev trykket ud fra belafløbningen, hidhørte således fra kalfatringen, idet kraften fra denne tvang kølen nedad i enderne, hvor klædningen stod i en skarp vinkel ned på den, mens den midtskibs, hvor klædningen stod mere vinkelret på kølen, ikke udsatte den for denne tendens. Man skulle passe på ikke at kalfatre skroget skævt, hvorfor mandskabet fordeltes ligeligt på de to skrog sider, hvor hver mand fik tildelt et ”rum” på 6×6 fod som han skulle slå. Der startedes ved kølen, og man sørgede hele tiden for at dige trævægge var spændt op og der kunne beges. Kalfatring udføres ved at drive tjæret værk (opflosset hamp) ind i nåderne mellem plankerne og derefter forsegle værket med beg, der i smeltet tilstand hældes i nådden. Når begen er størknet, skrabes det overskydende af.

For at kunne beskrive og forklare hvordan de forskellige håndværk er blevet udført, er vi nød til at lave en skematisk fremstilling af de teknologier som bliver brugt under bygningen af skibet

LIPOM for Kalfatring

Leverandør, a, b og c

Input, a – tjærebehandlet træ, b – beg, c – værktøj

Processen, 1 – klargøre processen, 2 – opvarmning af beg, 3 – klargøring af værktøj og arbejdsprocessen, 4 – slå tjæret værk i nåd, 4 – tætne med opvarmet beg, 5 – skrabe overskydende beg bort

Output, tætnet skib

Modtager, maler

Krav til output, proces, input og leverandør!

Modtager stiller krav til kvaliteten af output, krav til leveringstidspunkt mm.
Output har defineret krav til fremstillingsprocessen
Processens krav til input
Inputs krav til leverandør

Kravspecifikationen tager udgangspunkt i teknik, viden og organisation, vi ser ikke kun på selve bearbejdningsprocessen men alt lige fra leverandør til output

Udarbejde kravspecifikation for hamp, beg og værktøj
Finde en leverandør som kan levere i henhold til kravspecifikationen
Teknik, viden og organisation af bearbejdningsprocessen
Udarbejde kravspecifikation for output ud fra modtagerens krav og ønsker

Krav til output. Som det fremgår af LIPOM så er kalfatringen sidste operation før maling af skibet, derfor stilles der krav om at kalfatringen er udført således at maleren ikke skal bruge tid på rengøring af bordplanker mm. At kalfatringen er kontrolleret for at den har den rette hårdhed og at alle nåd er rigtig forseglet.

Krav til processen. Kalfatringen skal udføres af erfarende håndværkere, som er fortrolige med brugen af de forskellige værktøjer samt i dosering af rigtig mængde værk i forhold til nåddens bredde og dybde. Håndværkeren skal sikre sig at beg har den rigtige konsistens og temperatur når der forsegles.

Teknik – værktøj og materialer

Viden – knowhow, know-why og intuition

Selve arbejdsprocessen “kalfatring” kræver en stor tillært viden eller knowhow, viden som går I arv fra mester til lærling. Den bagved liggende viden om hvorfor at værk skal være tjæret og hvorfor at hårdheden i nådden skan være korrekt betinger en del know-why, er værket ikke tjæret opstår der råd mellem plankerne, det samme med hårdheden, er det ikke korrekt så har man ikke det rigtige spændstighed i skroget! Her taler vi om know-why. Intuition er en umiddelbar forståelse og indblik i en problemstilling uden forudgående planlægning eller fastlagt metode. Der må have været brug for at håndværkerne havde en god ”intuition”

Organisation – planlægning, udføre, kontrol, kompetencejustering og kommunikation.

Opgaverne har været planlagt på en måde så man ikke fik kalfatret skroget skævt, hvorfor mandskabet fordeltes ligeligt på de to skrogsider, kalfatringen blev udført ved at hver mand fik tildelt et ”rum” som han skulle slå. Der startedes ved kølen, og man sørgede hele tiden for at gøre modstående rum færdige samtidigt, indtil de vældige trævægge var spændt op og kunne beges. Der var løbende kontrol af kalfatringen i hele forløbet ved kontrollere hårdheden i værket.

Herunder billede af kalfatring!

Der er gennemført løbende kompetencejustering for håndværkere og andet mandskab ud fra de behov der måtte opstå.

Der har været kommunikation løbende under arbejdet, nye planer skulle formidles, indberetning af arbejdsforløbet, kvalitet og for at få logistikken til at hænge sammen.

Fremskaffelse af ”værk” (naturfibre – hamp, hør eller jute, i vikingetiden har man brugt lindebast) man har også genbrugt gammelt udtjent tovværk som blev optrævlet) værket blev som regel fremstillet lokalt.

Vi vælger derfor en lokal leverandør som handler med værk fremstillet af hør samt af udtjent tovværk.

Fremstillingsprocessen for Beg.

Beg bruges til tætning af skibsplankernes mellemrum ”nådderne” denne tætningsproces kaldes at kalfatre skibet, det vil sige at man med et specielt kalfatrejern banker værk ind i nåden, værk består af gammelt optrævlet tovværk, herefter bliver nåden beget og kittet.

Begfremstilling.

Beg fremstilles ved at indkoge trætjære, hvor trætjære er et biprodukt ved fremstilling af trækul. Trætjære fremstilles ved en art destillation af veddet. Dette sker i en ”kulmile” hvor træet opvarmes til forkulning, denne opvarmning gør at trætjæren uddrives af træet. De mest anvendte materialer ved fremstillingen af trætjære er fyrretræ og birkebark. En kulmile er en halvkugleformet, tildækket bunke af træ til fremstilling af trækul ved ufuldstændig forbrænding med reduceret lufttilførsel.

At bygge en velfungerende kulmile kræver god planlægning og forudseenhed af kulsvierne Målet er jo at få mest mulig trætjære ud af processen som også får den bedst mulige kvalitet.

Følgende krav skal overholdes.

Korrekt styring af afgasningen
Korrekt temperatur (bliver temperaturen for høj i milen brænder træet i stedet for at forkulle, bliver temperaturen derimod for lav, er der risiko for gaseksplosion, hvilket ødelægger milen)

For at styre temperaturen bygges der luftkanaler eller skorstene ind i milen. Den erfarende kulsvier har ikke brug for måleinstrumenter for at vide hvordan forkulningen i milen forløber, røggas farven fortæller ham om temperaturen er korrekt, om der skal lukkes eller åbnes for luftindtaget. Under hele forløber tappes trætjæren ud gennem bunden af milen gennem et dertil anbragt rørsystem. Kulmilen skal vedligeholdes udvendig under hele forløbet, dækjorden ind til træet klappes med jævne mellemrum, dette for at undgå at der dannes hulrum mellem træ og jordlaget hvor en forbrænding kan foregå. Når forkulningsprocessen er færdig, lukkes alle luftkanaler til milen. Kulmilens nedkøling vil derefter foregå. Efter 3 til 4 døgns nedkøling åbnes milen og trækullet tages ud.

Skibsbyggeruddannelsen.

Vi ved ikke hvornår skibsbyggeruddannelsen blev startet, men at denne uddannelse kun kunne erhverves på orlogsflådens værft i København ”Holmens Skibsbyggeri”

Skibstømre er et gammelt fag, hvornår det egentlig er opstået som selvstændigt fag ved man ikke, men fra slutningen af 1400 tallet blev de større skibe bygget på det man kalder ”kravel” det vil sige at man bygger skibene med glatte sider, i modsætning til bådebyggerens klinkbygning. Uddannelsen til skibsbygger foregik som mesterlære, men baseret på klampbygning, og en tiltagende del af de unge valgt at bygge en teoretisk vide ovenpå. De fleste elevers kundskaber i regning og matematik var ringe, og derfor måtte de læse ekstra timer, der som oftest foregik privat og om aftenen hos en af konstruktørerne.

Elever kunne også lære det praktiske i faget ved at gå som skibstømrerelev på Holmens beddinger. Efter 2 – 4 år var de udlærte og kunne nu konstruere en skibstegning, beregne skibet og omsætte tegninger til arbejdstegninger, samt forestå det praktiske arbejde. Vi må gå ud fra at der er uddannet skibstømre umiddelbart samtidig med at Kong Hans starter etableringen af flåden, det har været nødvendig at kunne etablere byggesteder hvor de nødvendige træ ressourcer har været til stede. Lidt som vi ser det i dag, hvor behovet for faglærte er stigende. Ud over at lære selve håndværket skulle de også kunne alle de mange fagudtryk som faget indebar.

Rigningen:

Når skibet var færdig skulle det have sin rigning lavet. En rigning skal forstås som en konstruktion, der løste de praktiske problemer, der lå i at udbrede sejlene for vinden, og i at sætte og bjerge dem samt og ikke mindst: at stille dem i en gunstig vinkel i forhold til vind og sejlretning. Der skulle tilhugges mastetræer, ræer til sejlene, blokke med hjul til træk med reb og liner og knægte til fæstelse af tilsvarende hjul på dækket. Masterne skulle sættes gennem huller i dækket og i skrogets bund på kølen fæstnes i store træblokke, mastefisk. Hertil kom så en række detaljer. Der skulle laves rakker sammensat af stave og klodser, kugler, til kraver om masterne, så påbundne ræer kunne hejses op og ned. På større skibe skulle anbringes mærs, de platforme, der sad ved overgangen mellem de sammensatte masters under og topmast. Der skulle også laves rør til pumpe, er med den nederste ende i skrogets bund kunne lænse skibet for det sure bundvand. Til alt tømrer og snedkerarbejdet kom til sidst arbejdet med tovværk, reb og liner: den stående rig, nemlig vanterne, dvs. tovværket, der fæstnet til skibssiderne og masterne højst oppe støttede disse tværskibs, og stagene, der tilsvarende støttede langskibs; og den løbende rig, tovværket til at bevæge sejl og ræer, med mange forskellige navne, som vævlinger, halstove, bugliner, givtove, gårdinger, toplenter og braser.

En sejlskibstype får sit navn efter hvilken rig det bærer. Riggens primære kendetegn er antallet af master. Et fregatskib, senere kaldt fuldrigger, blev med sin harmoniske fremtræden selve indbegrebet af et sejlskib. Tremasteren kommer ind i historien i karavellernes tid hvor stormasten var den drivende mast, mens fokke og mesanmasterne afbalancerer skibet og desuden er gode støtter under manøvrer, når sejlene på dem bakkes og sættes i rette øjeblik.

Er masten sammensat af tre stykker og bærer råsejl fra dæk til top, kaldes den fuldrigget.

En rigs grundelementer er rundholter (mast, ræer, gafler og bomme samt bovspyd med klyver og jagerbom. Sejl (råsejl, læsejl, gaffelsejl og stagsejl) stående gods (vant, stag og barduner) løbende gods (fald, skøder, nedhalere, braser, gårdinge og givtove) hertil kommer en del gods, der hverken er helt det ene eller helt det andet (gerder, toplenter, perter eller trædetove).

Vant og stag har til formål at afstive mastens forskellige dele, stagene befinder sig i samme langskibsgående plan som masterne, barduner og vant (rebstigerne) går mellem toppen af mast og stænger til skibesiderne, hvor de sættes an (strammes) med jomfruer (rund skive med tre huller) og taljereb.

Det løbende gods bruges til at sætte, bjerge og stille sejlene med, og de løbende ender er derfor ført til dæks, hvor de er kastet til (fastgjort) på kofilnagler, enten i bore eller ved mastefoden.

Krudt og kanoner.

Vi ved, at krudtmagere og kanonstøbere er kommet fra Bremerholm i København. De kanoner, der blev anvendt på skibene tilhørte kongen. Vi har kendskab til en Johannes Bengedans, men det eneste vi ret beset ved, er, at han var kong Christoffers bøsseskytte, det vil sige kanonér. Sikkert ikke blot en jævn en af slagsen, men alligevel. Det vides ikke, om Bengedans også arbejdede for Erik af Pommern med mindre der dukker flere kilder til oplysning af kongens liv op ^¹³. I Danmark er det er ikke meget, der høres om ildvåben i det 15. årh. Dog har vi har et register over krudt i perioden 1509 – 1510 og hvilke skibe, der fik krudt ombord, men desværre ikke for Engelen^¹⁴. Noget kommer fra udlandet. Der omtales en pulver/bøssemester i 1487 i kongens tjeneste. Kongen har således haft gang i egen krudtfremstilling o. 1500. I 1493 kom der artilleri ombord på et af de kongelige skibe – 56 bøsser, men regulære kanoner har det nok ikke været ^¹⁵. Hvordan “Engelen” var udrustet ved vi ikke, men vi har en opgivelse af bestykningen på et dansk orlogsskib fra 1511.

Der var to typer af kanoner!

Smedejerns kanoner som var bagladekanoner!

Bronzestøbte kanoner som var forladekanoner

Ud over kanoner var det et stort antal håndskydevåben også kaldet Bøsser!

Brevet fra kong Hans til Esge Bille viser, at armeringen og udrustningen af orlogsskibet er foregået i Sønderborg med udrustning importeret fra Holland. Men kongemagten var ved at opbygge en egen produktion af kanoner og krudt. Fra regnskaber ved vi, at der i forbindelse med de erhverv er blevet betalt løn til Hans bøssemester samt til hans 6 svende, og der høres ofte om Oluf pulvermester.

Hvor er ”Engelen” bygget?

Udarbejdet af Niels Peter Fenger og Bent Aasand

For at finde ud af hvor Engelen er blevet bygget skal vi have styr på følgende.

Skibstype, når vi taler om Engelen så er det en Kravel, et 3 mastet skib med både for og agterkasteller et skib som blev udviklet i det sydlige Europa, og i slutningen af 1400-tallet blev denne type også bygget i Nederlandene. Vi skal vide hvilke dimensioner skibet skal have (længde, bredde og dybdegang) Der findes en gammel tommelfingerregel for beregning af skibets arealbehov på bedding, som siger følgende Længde x bredde x 1,46 Dette areal er til skib og stilladser, hertil kommer udenomsplads til bearbejdning af alle de forskellige stykker træ som skibsskroget er opbygget af. Skibene blev opbygget som råskibe (skibe hvor lastrum, banje og eventuelt også kanondækket var klar til indretning. Derefter blev skibet søsat og bukseret til stedet for færdigbygning og udrustning. Ud over alle de tekniske data skal vi også have en ide om den totale byggetid. (Engelen har en total byggetid på 3,5 – 4 år) Vi har også brug for at datere den første omtale af skibet, hvor er det set og beskrevet første gang. Engelen er set og beskrevet første gang i foråret 1510. Dette betyder at kølen skal være lagt i 1506 og senest i 1507. Værftet vi søger skal også have den fornødne logistik med hensyn til levering af byggematerialer og med hensyn til håndværkere.

Historikere har gennem tiderne foreslået følgende byggesteder. Sønderborg, Slotø i Nakskov fjord, Vordingborg, Kalundborg og København været nævnt som mulige byer som byggested for Engelen. Vi har undersøgt hvilke af de nedenstående byer der opfylder kravene for at være byggested for Engelen. Alle oplysninger i nedenstående er hentet på nettet på Wikipedia, den frie encyklopædi.

Vordingborg: Selv om Kong Hans opholdt sig en del på borgen, var det slut med den som rigets centrale kongebolig, og det begyndte at gå tilbage for byen. Kun som overfartssted til Falster bevarede Vordingborg en vis betydning. Handel var der ikke meget af, og borgen forfaldt og fattigdommen tog så meget til i købstaden, at Frederik 2. i 1577 helt eftergav byskatten. I et brev fra 1582 blev lensmanden på Vordingborg Slot bedt om at forbedre det, da “Hus og Mure var meget forfaldne”. I et brev fra 1585 bad kongen den samme lensmand om at få de lokale kirker til at yde økonomisk hjælp for at modvirke forfaldet på Vordingborg Kirke. Her er der nok ikke blevet bygget skibe.

Kalundborg: Den sorte registrant nævner byen som byggested. Men oplysningerne svæver lidt og er aldrig senere blevet underbygget.

København: 1510 omtales Bremerholm første gang som værft for flåden. Det er kong Hans, der beder høvedsmanden på Københavns Slot om at få tækket et par huse på øen. Året efter omtaler kilderne en skibsbygger på stedet. Men da Engelen er færdig i 1510, kan den derfor umuligt være bygget på Bremerholm .

Slotø: Slotø bliver først kongens i 1508 eller 1509, og kan derfor ikke være byggested for Engelen.

Sønderborg: Sønderborg må være byggestedet, Sønderborg opfylder samtlige kriterier og ikke mindst at værftet er godt beskyttet af borgen.

Historien om Engelen

Sekretæren Georg Zimmermann fra Danzig/Gdansk kom d. 10. juli 1509 til København for at opsøge kongen, men kongen var ”taget over bæltet, hvor han lod bygge to kraveller”. Den ene er formodentlig ”Engelen”, og den anden kan ikke have været ”Maria”, da det først er færdigbygget i 1517. Kongens brevveksling viser, hvorfra han har dateret sine breve: D. 28.6 fra København, d. 13.7. fra Ærø og d. 20.7 fra Sønderborg ^¹⁶. Kong Hans har ganske sikkert haft en plan med sin rejse.

Samme år, da krigen med Lübeck brød ud, sejlede rådmændene Herman Messmann og Herman Falck fra Trave med 5 skibe og beretter d. 29. april 1510 til Rostock, at “..Item wy dencken uns to fogen myt den ersten wyndt na Sondersborch in den Belt, um dat nye schyp to vordelgen, Godt gheve uns lucke unde ghuydt eventuyr..”. Rådmændene er kommet forbi Sønderborg og er blevet rimeligt chokerede, for der ligger pludselig et kæmpe krigsskib. De indgiver en klage til hertug Frederik af Slesvig-Holsten d. 10. maj 1510. Hertug Frederik er lillebror til kong Hans, og det er formodentlig derfor de brokker sig til ham. Der ligger et mærkeligt skib i Sønderborg“…dat syn konichlike werde langewile unde noch jegenwordigen to Sundersborch eyn mercklich schip maken und bereden leth…” Frederik svarer d. 24. maj, at løbet for længst er kørt, da skibet har ligget der i et stykke tid og nu er færdigudrustet. “…Sonder des nouwen schiffsz halben, das gemelt ko. w. in Sunderburg bauwen lyst, geben wyr euch zu irkennen, das wyr gleublich bericht irfaren, dasselb schiff langst vor der vorzigellung gemeynlich mit alleme furrath zu buwen angefangen ist.” (vores fremhævninger). Det kan kun have været “Engelen” ^¹⁷. I et brev fra kong Hans til Esge Bille d. 6. august 1510 pålægger kongen Esge Bille og Hr. Anders Hemmingssøn at udlevere hans tjener Rasmus en jagt, som Claus v. Raaden sidst havde i søen, at bemande den og at lade den med bøsser og takkel m. m. til brug ved skibsbygningen ved Sønderborg.

……..Vii bede ether och welæ, at i antwordæ thenne breffuiser Rasmus, wor thienner, then wor jact, som Clawes wan Raaden nw haffde sidst i søen, och lader therpaa indkomme te bysser och thet tackell, som nw nyligen kom aff Holland, och vi (6) skippund kabelgarn och swo mange aarætræ, som behoff gøres til then esping och baadt, till thet ny skiib skulle fore Sønderborg etc……….(vores fremhævning) ^¹⁸.

Lybækkerne opdager Engelen i Sønderborg d. 29. april 1510, og den 9. aug. 1511 finder et søslag sted ved Bornholm. I maj 1511 afgår en eskadre på 20 orlogsskibe fra København, med Søren Norby som chef ombord på Engelen. Opgaven er at beskytte 250 stk. hollandske handelsskibe på vej mod Preussen og Livland. Fjenden er Lybækkerne^¹⁹. Med denne oplysning må man formode, at Engelen er færdigudrustet i Sønderborg i slutningen af 1510 eller i begyndelsen af 1511, for derefter at forlægge til København. Endvidere kan man antage, at den fulde krigsbesætning er påmønstret i København.

Sønderborg i 1600-tallet

Efter P..H. Resen: Atlas Danicus. Ca. 1670

Området som vi i dag kalder Søndertorv, var en del af havnen i 1500 tallet!

Værftet i Sønderborg.

Sønderborg har helt fra byens blev anlagt haft et værft, hvor der både kunne bygges og repareres skibe. De første værfters placering ved vi ikke helt præcis, men en placering Nordøst for borgen er nok det mest sandsynlige.

For at belyse sagen har gennemgået følgende bøger!

Sønderborg Slot Historie og bygning af Otto Horn, Jørgen Paulsen og Jørgen Slettebo.
Med Hugo Matthiessen gennem Sønderborg – Augustenborg – Nordborg af Historisk Samfund for Als og Sundeved
Sønderborg i 750 år – tværsnit og perspektiver af Museet på Sønderborg Slot & Historisk samfund for Als og Sundeved

Sønderborg Slot Historie og bygning,

Side 110/111. Der vides ikke meget om det første skibsværft i Sønderborg. Der har været et værft ved Sønderbro og et ved Nørrebro. Førstnævnte har ligget på hjørnet bag slottets nordøsthjørne. Her er dybt vand helt ind til skibsbroen og herfra går byens ældste gader op ad bakkerne bag slottet. Stedet har således været særdeles velegnet til anlæg af en skibsbedding. Imidlertid har værftet ligget for langt fra Blåtårn til, at dette kunne præstere en effektiv beskyttelse, og det svære, firkantede nordøsttårn var ved at være forældet. Det nye tårn i nordvest var derimod som udpræget flankeringstårn særdeles velegnet som beskyttelse på en gang af indsejlingen og den indre havn. Det er i den forbindelse værd at bemærke, at to af tårnets skydeskår på første sal har været rettet mod nord og nordøst, d.v.s. netop mod den nordlige og sydlige yderside af det sted, hvor værftet efter al sandsynlighed har været placeret. Det har været al god grund til for kong Hans at forstærke Sønderborg med et tårn netop på dette sted, og med opførelsen af dette bygningsværk er endelig det nuværende ringmurs kompleks afsluttet.

Borgen er hjørnestenen ikke kun for værftet men for hele byen. Borgen må have haft en meget stor betydning for kongerne op gennem tiden. Borgen giver den perfekte beskyttelse af havnen samt købstaden Sønderborg. Og så er Sønderborg kendt for at være det sted hvor den afsatte Christian 2 sad i fangenskab i 17 år.

2. Med Hugo Matthiessen gennem Sønderborg – Augustenborg – Nordborg

Side 16. I 1400-tallet løb udvikledes de moderne kanoner efter krudtets ankomst til Norden så meget, at borgen ikke mere kunne klare sig under en større belejring, hvor angriberens kanoner kunne skyde fra slotsbakken over vandet mod borgens østmur. Gradvis forsøgte man derfor gennem flere årtier at forstærke og modernisere borgens forsvarssystem. Først slog man i slutningen af 1400-tallet huller både i østmuren og i sydmuren for at anbringe nogle kraftige kanonskydeskår i facaderne. De middelalderlige skydeskår, der fandtes i vægtergangen øverst oppe på alle sider af borgen, var kun beregnet til spyd eller bue og pile og duede slet ikke til rigtige kanoner. Men heller ikke kanonskydeskårene, fordelt i flere højder over hinanden, forekom tilstrækkelige. Derfor tilføjedes mod sydvest og nordvest runde hjørnetårne med skydeskår til kanoner i alle retninger. Det nordvestlige tårn, der nok var det senest tilføjede,, opførtes lige omkring 1500. her var skydeskårene anbragt, så de også kunne beskytte det skibsværft, der lå ved Sønderbro og hvor kong Hans lod bygge skibe til sin krigsflåde. Da dette stædig ikke forekom tilskrækkeligt, ændredes hele forsvarssystemet radikalt omkring 1520, den gamle borgholm, der hidtil ikke var meget større end borgen selv, blev stærkt udvidet ved opfyldning mod øst, ind mod Als, der blev nu kun et smalt farvand mellem Als og øen. Den således meget større ø blev afgrænset ind mod Als af en kraftig mur med en vold bagved. I hver ende af muren byggedes kraftige kanonbastioner, og i ly af den nordligste og kraftigste lagdes fra en overdækket port en vindebro over det smalle vand ind til Als og Sønderborg.

3. Sønderborg i 750 år – tværsnit og perspektiver

Side 29. I slutningen af 1400-tallet blev borgen desuden forsynet med kanonskydeskår, og kong Hans lod kort ind i 1500-tallet opføre det delvist bevarede nordvesttårn. Dette synes hovedsageligt opført for at beskytte havnen, hvor samme kong Hans i 1510 havde beordret bygningen af skibet Engelen

Side 40. Skibsfarten må have spillet en vis rolle i Sønderborg i 14- og 1500-tallet. I et brev til enkedronning Dorothea fra 1571 skriver ”skipere og købmænd” i byen, at byens borgerskab næsten udelukkende havde deres næring på søen, hvorfor de protesterer mod kongens forhøjelse af toldafgifterne for sildefiskeri i Norge. Det tidligere omstale skibsværft viser desuden, at der må være bygget skibe til byens borgere allerede før kong Hans afgav sin bestilling. Men for hovedpartens vedkommende er disse skibe ikke blevet benyttet til fragt af Sønderborg-købmændenes varer, men derimod til fragt af andre købmænds gods. De har ligget i langfart med fremmed gods, og som således møder man dem også i sejladsen gennem Øresund i 1500-tallets slutning.

Ved middelalderens afslutning og i den tidlige renæssancetid var Sønderborg en af de absolut mindre købstæder i hertugdømmet og vel også målt i forhold til Kongerigets byer. I 1559 fik Sønderborg imidlertid en ny ”herre”, enkedronning Dorothea, og det blev til fordel for byen – men det kunne også kun gå fremad.

Skibe på langfart var som regel af en betragtelig størrelse, hvilket betyder at værftskapaciteten må have være tilstrækkelig for bygningen af et skib af Engelens dimensioner.

Sønderborgs byplan i 1600-tallet. (Det Kongelige Biblioteks Billedsamling). Nummer 12 og 13 er henholdsvis Nørrebro og Sønderbro

Som det kan læses af ovenstående er der stor enighed om at der har været et værft i Sønderborg i starten af 1500-tallet. Værftet har været særdeles godt beskyttet af de tilbygninger som er foretaget på foranledning af kong Hans. I tiden efter bygningen af Engelen er Borgen blevet udbygget med bastioner og voldgrav.

Side 111. Sønderborgværftet fik næppe nogen lang levetid som kongelig orlogsværft. Hverken Christian 2 eller hans efterfølger Frederik 1 har, så vidt vides, ladet orlogsskibe bygge i Sønderborg. Derimod lod Christian 3 under grevefejden 10 skibe udruste til militært formål på Sønderborg skibsværft. Christian 2 udnyttede på anden måde den stærke borg ved Alssund. Ligesom kong Hans opholdt han sig flere gange i Sønderborg. Han anså borgen for meget stærk, flyttede i 1523 det kongelige arkiv hertil og satte sine mest betroede folk blandt adelen som høvedsmænd på slottet.

Analyseværktøj (TVO) Teknik – Viden og organisation)

Når vi ønsker at gennemføre et projekt, er vi nød til at definere hvad projektoutput skal være, dette betyder at vi skal definere hvilke krav der skal opfyldes for at output lever op til vore ønsker.

Når kravet er defineret skal der udarbejdes en opgavebeskrivelse hvor vi gennemgår betingelser for handlingsforløb, vi skal derefter beskrive de handlinger som er i selve processen. Vi skal beslutte projektet, vi skal planlægge – udføre opgaven og kontrollere at vi har overholdt krav og betingelser!

Krav – opgavebeskrivelse eller projektbeskrivelse

Betingelser der skal opfyldes for at krav kan efterleves

Handlinger der skal udføres for at opfylde krav og betingelser

Vi har valgt at bruge krigsskibet Engelen eksempel på et sådant projekt. Engelen blev bygget iårene 1507 – 1510 (byggetid på minimum 3 år) Vi har adgang til forskellige oplysninger om skibets tilblivelse, men vi har ingen beskrivelse af tilblivelsen, byggemetoder og håndværk. Derfor må andre metoder inddraves i analysen.

Hvad er vores ønske? Vi ønsker at bygge et skib.

Hvilket skib ønsker vi at bygge?
Hvor stort skal det være?
Hvad skal skibet bruges til?
Hvor skal skibet operere?
Hvilke materialer skal der bruges
Formodet byggetid : Hvad er tidshorisonten.

Fornufts- og forstandsbaseret analyse

Georg Wilhelm Friedrich Hegel (1770-1831) beskæftigede sig i Wissenschaft der Logik med forholdet mellem forstand (Verstand) og fornuft (Vernunft) (Hegel [1812-1816]. Hegel forstod videnskabelig praksis som baseret på en dialektisk relation mellem forstand og fornuft. En forstandsbaseret tilgang betegner en metode, hvor det empirisk erkendte danner grundlaget for teorier og tolkning. En fornuftsbaseret tilgang betegner en metode, hvor de tænkelige måder, der kan være handlet på, danner grundlaget for teorier og tolkning. Ofte anvendes det empiriske materiale til at analysere om noget modbeviser et fornuftsbaseret udsagn.

Vi har i vore vurderinger omkring hvor skibet er bygget brugt ovenstående analysemetode som inspiration, vi har ingen beviser for hvor Engelen er bygget, så konklusionerne i analysen er ud fra Hegels fornufts og forstands baseret analysemetode, ud over at se med Hegels briller på hvad analysen resultat kunne være så har vi trimmet analysemetoden på følgende måde: For at kunne analysere hvad der er sket så må vi definere hvad og hvilken teknolog vi undersøger (anlægge et værft – bygge et skib mm.) alle teknologier indeholder tre elementer, teknik, viden og organisation. ^²⁴

Fase 1: Projektbeskrivelsen

Kravspecifikation!

Ønsker : Vi vil have et krigsskib med plads til 5 – 600 mand, skibet skal sikres mod entring, der skal være kasteller både for og agter hvor soldater kan beskyde fjendens skibe og mandskab, skibet skal rigges med 3 elle 4 master (fokke, stor og mesanmaster) sejlføring skal kunne betjenes af et mandskab på 50 mand. Skibet skal kunne operere i alle danske farvande (her skal der tages højde for skibets længde, bredde og dybgang) ud fra de forskellige forhold i de danske farvande) skibes skal fremstilles som en kravel bygget efter hollandske metoder. Skrog og spanter skal være af eg, skibet skal beklædes både udvendig og indvendig og skibet skal kunne bære kanoner (stenbøsser både for og agter). Der skal kunne opbevares krudt og kugler, skibet skal kunne operere i op til 3 mdr. ad gangen (forsyning til alle ombordværende – mad og drikkevarer) og der skal være plads til ekstra skibstømmer, tovværk, sejl, div. jernprodukter for at skibets besætning selv kan udføre nødvendige reparationer. Skibet skal have en forventet levetid på 20 år. Spørgsmålet er ofte, er det et unikum eller en kopi af noget andet. Der er vigtig at komme helt ud i alle hjørner i projektbeskrivelsen, en lille overset ting kan i værste fald have fatale konsekvenser for projektet (i dette tilfælde skibet Engelen)

Fase 2: Betingelser

For at vi kan bygge skibet er der følgende betingelser der skal opfyldes

Hvad er et krigsskib? Har vi eks. andre steder oplysninger, som kan hjælpe med definitionen på et krigsskib. Første betingelse er definitionen på et krigsskib
Hvor stort skal et skib være for at kunne håndtere 5 – 600 mand. Betingelsen er at skibet skal være på 5 – 600 læster (betingelse for skibets fysiske mål – L – B – D) Her var også betingelser at det skulle kunne operere i alle danske farvande, her kan vi også sætte betingelser op for byggestedet
Skibet skal sikres mod entring, betingelsen er at skrogformen er indadgående op mod kastellerne således, at når to skibe ligger helt tæt op ad hinanden, er afstanden mellem vores kastel og fjendens kastel så stor, at man fysisk ikke kan springe fra det ene skib til det andet.
Kasteller skal udformes så de giver plads til, at soldaterne kan bruge alle former for skydevåben
Skibet skal kunne betjenes af 40 mand, (krav til sejlads i døgndrift, 40 mand på vagt, 20 mand i beredskab og 20 mand som er aftrådt til hvil). Når vagten kører på denne måde, er behovet for køjer ikke så stort på banjedækket, som er det sted hvor mandskabet opholder sig, når det ikke er på vagt.
De danske farvande består af Østersøen, Skagerrak, Kattegat, sunde, Øresund, Storebælt, Lillebælt alle fjordene samt det fynske ø hav. Danmark har ikke de samme fysiske forhold som England, Spanien eller Sverige. Betingelsen er at der skal tages hensyn til strømforhold, dybdeforhold, hvordan søen opfører sig (vejrfænomener, sommer og vinter sejlads (vintersejlads, skibene blev ofte oplagt for vinteren – november til marts) for så herefter at blive taklet til igen. Dette betinger at skibet er forberedt til at ligge i indre danske farvande ofte med is som skal håndteres. Når skibet er oplagt skal der vedligeholdes, her taler vi om levetidsomkostninger: Hvad skal der bruges af materialer, hvilke kompetencer kræver det for at kunne udføre disse aktiviteter, og ikke mindst hvor meget mandskab kræves der. Reparationssteder har mest brug en bradbænk for at specielt bunden kan blive efterset.
Skibsbygning betinger en lang række kompetencer (vi taler om ”kravel og hollandsk mønster”) Betingelsen for at dette kan lade sig gøre er, at man enten har eller køber sig til viden. Viden om kravel og hollandsk mønster er noget vi i første omgang har købt os til, men vi har dog haft en stærk skibsbygnings tradition, som meget hurtig er kommet med på højt niveau. Skibsbygning handler også om de fysiske rammer (bedding – pladsforhold – værksteder – tekniske hjælpemidler herunder kraner – langsave stativer). Vi skelner mellem byggesteder og værfter, og når det er militære installationer fremskudte baser og flådestationer, for marinen har brugt alle de fire former for byggested for flådens skibe. Det, der bestemmer om skibet skal bygges på et byggested, værft, fremskudt base eller flådestation, er følgende: Skibets størrelse, skibets betydning for landet, byggemetode (skalbygges eller spantebygning) tilførsel af mandskab og materialer, logistiske forhold, forsyningsforhold i form af mad og drikke, beboelse, administration af byggeriet, byggestedet sikkerhed – hvad er der brug for og hvorfor (hvilke betingelser skal opfyldes)

Fase 3 (handlinger)

Når alle betingelser er beskrevet skal vi kigge på hvilke handlinger der skal udføres for at vores plan kan udføres.

Beslutte hvilket skib vi vil bygge (vore ønsker og skibsbyggerens forslag)
Beslutte hvor vi vil bygge vores skib (ud fra krav og betingelser)
Beslutte hvem der skal bygge vores skib (skibsbygger med de nødvendige kompetencer)
Planlægge hele byggeriet (teknik – viden og organisation)
Beslutte byggested, hvor skibet skal bygges. Evt. et nyt. Ved etableringen skal man finde det rigtige sted (beliggenhed – størrelsen – forhold for bedding, logistik mm.). Det samme gør sig gællende, når vi vælger at bruge et bestående værft (byggested)
Købe div. materialer som skal bruges i forbindelse med etableringen af byggestedet
Tilpasse byggestedet til de forhold som vores byggeri kræver (bedding, værksteder, kontorer til administration, evt. beboelse til mandskab samt lagerfaciliteter til alt materiel)
Sikre logistiske adgangsforhold til værftet, fortøjningsanlæg til skibe (vi skal tage højde for at landtransport ikke var muligt for større mængder af tømmer og materiale for husbygning mm.)
Bygge skibet (Køl, stævne, spanter, klædning, dæk, søsætning, kasteller, aptering, rigning og udrustning)
Prøvesejlads og godkendelse

Hvilke oplysninger har vi brug for, for at gennemføre analysen, hvor har vi huller i vores viden. Vi får brug for både know – how og know – why og helt sikkert en hel del intuition for at kunne løse opgaven. Vi har brug for at definere hvilke værktøjer og materialer vi skal bruge, vi skal organisere opgaverne ud fra hvem der gør hvad og hvornår.

Teknik , viden og organisation er basis for alt teknologi, da man kan ikke udføre nogen form for teknologi uden at kende sine behov for teknik, viden og organisation. Betingelser og handlinger er grundlaget for at ting kan lade sig gøre. Eksempel: Betingelsen for at du kan bearbejde træ er, at du har noget træ at arbejde med og, at du ved hvordan. Du har det rigtige værktøj og, at du har et sted, hvor du kan arbejde. Handlinger er at definere det træ, som man vil bearbejde, at indrette arbejdsstedet, at svinge øksen. Er du ene om opgaven så er organisationen ikke stor, men uanset om man er to eller flere så skal opgaverne fordeles, for der skal planlægges, der skal udføres, der skal kontrolleres, der skal kommunikeres og kompetencerne skal justeres. Alt sammen handlinger der skal udføres. Kort sagt logistik.

Ud fra disse vurderinger kan Engelen være bygget i Sønderborg.

Sønderborg og Als er en god base for den stab af håndværkere som var nødvendig for at kunne bygge skibet
Kongen kunne følge med i byggeriet fra Sønderborg slot.
Der skulle være gode forsyninger af træ til skibsbygning i nærheden og også til fremstilling af trækul og beg. Området omkring Sønderborg og i hele Slesvig Holsten var kendt for sine store forekomster af egetræer.
Der skulle være reberbaner, og sejlmagere, reb kræver hamp, hamp skulle sejles til fra udlandet. Riga hamp blev brugt meget både på grund af kvaliteten men også fordi det kunne sejles direkte fra Riga til værftet, sejlmageren skulle bruge hør til sejlfremstillingen.
Smeden skulle bruge jern, om der er blevet udvundet jern lokalt. Denne mængde jern må være sejlet hertil udefra.
God infrastruktur
Sønderborg har Danmarks ældste Skipperlaug
Vi skal tage hensyn til den totale byggetid. Engelen med sine med en længde på 42 m. og en bredde på 13 m. og en dybdegang på 7,5 m. En total byggetid på 3,4 – 4 år

Citat: Blandt de store skibe ses Engelen, som kong Hans fik bygget, og som var det største skib i sin tid. Det er ikke bygget på Slotø, som man hidtil har ment, men derimod i Sønderborg. Danzigs sekretær Georg Zimmermann kom den 10. juli København for at søge foretræde for kongen, men fik at vide af Anders Bille, at kongen var ”taget over Bæltet,” hvor han lod bygge to Kraveller” Det er imidlertid så heldigt, an man af kongens brevveksling kan se,, hvorfra han har dateret sine breve, og det er den 28. juni fra København, den 13. Juli fra Ærø og den 20. juli fra Sønderborg ^²⁵.

Engelens mandskab.

Tilfældigvis findes en mandskabsliste fra Engelen fra 1510, og det skyldes nok, at skibet var supernyt ^²⁶.

Mandskabsliste på Engelen 1510.

Øverstkommanderende: Henrik Krummedige og 4 drabanter. Normalt er drabanter kongens livvagter – men kan det være skibsofficerer i denne sammenhæng?

Bøsseskytter 11

Tømmermænd 3

Skytter og rytter = landsknægte 126

Herunder:

Skriver 1

2 barberer – datidens kirurger

1 slagter

1 trommeslager

1 piber/fløjtespiller

Stednavne giver oplysninger om hvorfra besætningen kommer:

Den danske del: Kølby, Odsherred, Fyn, Skåne, Grønnebæk, Blendstrup, Thy, København, Tølløse, Holmegård, Stenderup, Flensborg, Haderslev, Aggersborg, Torup, Als, Slesvig, Samsø og Lolland.

Men når vi ser på fornavnene kan vi se, at der optræder mange frisiske, hollandske og tyske navne, og det er formodentlig landsknægte. Så konklusionen er, at besætningen har været meget blandet – danskere og fremmede. Afgørende har vel været, at de var sømænd. Kong Hans og Henrik Krummedige har taget, dem de kunne få

Konklusion på projektet.

Gruppen bestående af Christian Bo Bojesen, Allan Wresnak, Niels Peter Fenger og Bent Aasand har nu i snart 4 år forsøgt at finde historien om krigsskibet Engelen som Kong Hans lod bygge i årende 1507 til 1510. Vi ved ud fra kilderne, at det stod færdigt i 1510.

Formålet med gruppens arbejde var først og fremmest at klarlægge Sønderborgs betydning for opbygningen af flåden og at sætte Sønderborg på kortet som en betydelig søfartsby og en vigtig brik i etableringen af den Danske Flåde. Sønderborg er en havneby og har altid været hjemsted for søfart. Sønderborg har ud fra kilderne et af Danmarks ældste skipperlaug.

Kongerne brugte borgen. Kong Hans var optaget af stedet. Og siden dronning Dorothea. Kristian d. 2. havnede som fange på Sønderborg slot.

Hvor blev skibet så af?

Skibet ligger ifølge den Spanske professor Francisco Javier Lopez Martin i Havnen i Pasajes i det Nordvestlige Spanien. Efter 500 år helt ude af historien har gruppen gjort et enestående fund af det gamle krigsskib Engelen

Kildeoplysninger

1 https://www.abc.es/cultura/abci-extrano-naufragio-engelen-barco-trajo-espana-carlos-pasajes-201612040155_noticia.html

2 https://www.ebeltoftdraabyhandrupkirker.dk/om-kirken/kirkerne/ebeltoft-kirke/

3 https://www.google.dk/search?q=udbyneder+kirke+kalkmalerier&sa=X&rlz=1C1GGGE_daDK383&biw=1680&bih=959&tbm=isch&source=iu&ictx=1&fir=74KgSw_qlHLVUM%253A%252CTnO4yqRyGjlJ8M%25

4 Dansk søfartshistorie bd. 1. Gyldendal 1997. s. 190

5 Jørgen Barfod: Den danske orlogsflåde før 1560. Historisk Tidsskrift bind 16. række 3. 1994

6 Jahnke, Carsten Dronningens skibe for kongens flåde: Dronning Dorothea af Brandenburgs

skibsbygning omkring 1486. Maritim kontakt 2006. Nr. 28 s. 85-94

7 Jørgen Barfod: Den danske orlogsflåde før 1560. Historisk Tidsskrift bind 16. række 3. 1994

8 https://www.google.com/search?q=gribshunden&rlz=1C1GGGE_daDK383&oq=gribshunden&aqs=chrome..69i57j0l5.7576j1j7&sourceid=chrome&ie=UTF-8

9 William Christensen: Dansk Statsforvaltning i det 15. århundrede 1903 s. 364 – 365

10 Bojesen, Christian Bo: Skove omkring Sønderborg 1500- 1800. Sønderjyske årbøger 2005

11 http://www.vensholm.dk

12https://da.wikipedia.org/wiki/Mary_Rose

Hans Blosen og Rikke Agnete Olsen (udg.): Krigskunst og kanoner. Johannes Bengedans’ bøssemester- og krigsbog / Kriegskunst und Kanonen. Das Büchsenmeister- und Kriegsbuch des Johannes Bengedans. Aarhus Universitetsfor-lag 2006. 2 bind.

14 Danske middelalderlige regnskaber 1. række 1.bind. Udgivet ved Georg Galster. Kbh. 1944 s. 112 – 117

15 William Christensen: Dansk Statsforvaltning i det 15. århundrede 1903 s. 343 – 344.

16 Jørgen Barfod: Den danske orlogsflåde før 1560. Historisk Tidsskrift bind 16. række 3. 1994

17 Hanserecesse abt. 3 bd. 5 nr. 573, nr. 603, 609 og Jørgen Barfod: Flådens fødsel. Marinehistorisk selskab. Kbh. 1990 s. 120.

18 William Christensen: Missiver fra Christiern d. 1. S og Hans´s tid. Kbh. 1912 – 14. Bd. 1 nr. 303. Kopi af brevet fra Rigsarkivet/ Eske Billes arkiv/mikrofilm.

19 Søren Nørby i Marinehistorisk tidsskrift 2009 s.5

20 Engberg, Niels og Frandsen, Jørgen: Engelsborg – et befæstet orlogsværft på Slotø i Nakskov fjord. Nationalmuseets arbejdsmark 2006

21 Google Earth

22 Haderslev Museum. Fundberetning 1999

23 Sø og havn – glimt fra ældre tiders søfart i Sønderborg amt. Fra Als og Sundeved 1961 s. 25 – 33

24 Wikipendia, den frie encyklopædi

25 Jørgen Barfod Historisk Tidsskrift. Bind 16, række 3, 1994. Den danske flåde før 1560.

26 Danske middelalderlige regnskaber 1. række 1.bind. Udgivet ved Georg Galster. Kbh. 1944 s. 117 – 121

Indlæg

Udgivet den 2020-02-03

Litteraturliste & Webadresser:

Litteraturliste & Webadresser fra Projektet Engelen!

Litteraturliste.

Askgaard, Finn: Fregatten Jylland – Fra Orlogsværft til museumsdok. Udgivet af forlaget Devantier 1996.

Barfod, Jørgen: Flådens fødsel. Marinehistorisk selskab. 1990.

Barfod, Jørgen: Den danske orlogsflåde før 1560. Historisk Tidsskrift bind 16. række 3. 1994

Blosen og Rikke Agnete Olsen (udg.): Krigskunst og kanoner. Johannes Bengedans’ bøssemester- og krigsbog / Kriegskunst und Kanonen. Das Büchsenmeister- und Kriegsbuch des Johannes Bengedans. Aarhus Universitetsfor-lag 2006. 2 bind.

Bojesen, Christian Bo: Engelen. Sønderjysk Månedsskrift nr. 9. 2003.

Bojesen, Christian Bo: Skove omkring Sønderborg 1500- 1800. Sønderjyske årbøger 2005

Christensen, William: Missiver fra Christiern d. 1. S og Hans´s tid. Kbh. 1912 – 14. Bd. 1 nr.

303. Kopi af brevet fra Rigsarkivet/ Esge Bille /mikrofilm.

Danske samlinger V, andet hefte s. 105.

Dansk søfartshistorie indtil 1588 bd. 1 Gyldendal. 1997Engberg, Niels og Frandsen, Jørgen: Engelsborg – et befæstet orlogsværft på Slotø i Nakskov fjord. Nationalmuseets arbejdsmark 2006.

Elsøe Jensen, Jørgen: Danmarks middelalderlige byplaner. Odense Universitetsforlag 1994

Engberg, Niels og Frandsen, Jørgen: Engelsborg – et befæstet orlogsværft på Slotø i Nakskov fjord. Nationalmuseets arbejdsmark 2006.

Ericsson, Ingolf: Engelborg på Slotø. Hikuin 14 s. 261 – 274.

Fremstilling af spantestruktur i træ (kompendium) AMU efteruddannelses kursus for udlærte bådebyggere og skibstømrere Udgivet af Erhvervsskolens Forlag. ISBN87-7881-352-2 oktober 2012.

Galster, Georg Danske middelalderlige regnskaber 1. række 1.bind.. Kbh. 1944

Fra Als og Sundeved bd. 49. Historisk samfund for Als og Sundeved 1970 s. 12.

Funch, D.H. : Praktisk skibbyggerie.

Trykt på forfatterens forlag hos Bianco Luno & Schneider, Köbenhavn, 1833-34. Hammer Kjølsen, Frits: Fregatten fortæller. Udgivet af Nationalmuseet og Den Selvejende Institution Fregatten Jylland (årstal ikke oplyst)

Hanserecesse abt. 3 bd. 5 nr. 573, nr. 603, 609

Jyske Tidende 1. 5. 2000.

Kulturhistorisk leksikon for middelalderen bd. 9 s. 274 – 275.

Marinarkæologisk Nyhedsbrev fra Roskilde nr. 7/december 1996 s. 18 – 19.

Nørby, Søren: Den danske flådes største søhelt: Søren Nordby 14 ?? – 1530. Marinehistorisk tidsskrift 2009

Rieck, Flemming m. fl.: Dansk søfartshistorie bd. 1. Gyldendal 1997.

Schiellerup, Palle: ”Bedding og bradebænk i Grønnegårds havn, København i ”Fabrik og

Bolig” nr. 1 1999.

Slettebo,Jørgen: Historisk samfund for Als og Sundeved 1975. Fra Als og Sundeved hefte 52

Steen Steensen, R: Fregatten Jylland. Udgivet af Nationalmuseet og Den Selvejende Institution Fregatten Jylland 1979.

Sønderborg slot – restaurering og historie.

Sønderborg bys historie. Sønderborg 1960.