- Engelen kommer frem i lyset efter 500 \u00e5r<\/li>
- Danmark og \u00d8sters\u00f8en<\/li>
- Skibet og (byggesteder, v\u00e6rfter, fremskudte baser og fl\u00e5destationer)<\/li>
- Skibsbygning i middelalderen<\/li>
- Krudt og kugler<\/li>
- Hvor blev Engelen bygget?<\/li>
- Konklusion<\/li>
- Kildeoplysninger<\/li>
- Litteraturliste<\/li><\/ol>\n\n\n\n
Orlogsskibet \u201dEngelen<\/strong>” Tegnet af Bent Aasand 2019.<\/p>\n\n\n\n
![\"\"](\"http:\/\/xn--detmaritimesnderborg-mcc.dk\/wip\/wp-content\/uploads\/2020\/01\/billede-768x1024.png\")
<\/figure><\/div>\n\n\n\nEngelen kommer frem i lyset efter 500 \u00e5r<\/strong><\/p>\n\n\n\n
Udarbejdet af Christian Bo Bojesen<\/p>\n\n\n\n
I starten af 1500 fik kong Hans efter datidens normer to enorme orlogsskibe bygget. Engelen og Maria. Det sidste skib s\u00e5 han ikke f\u00e6rdigbygget, da Maria f\u00f8rst stod f\u00e6rdig i 1517. Engelen var f\u00e6rdig i efter\u00e5ret 1510. Det var p\u00e5 400 l\u00e6ster og havde i krigstid en bes\u00e6tning p\u00e5 ca. 600 – 700 mand. Dette skal sammenlignes med, at normale handelsskibe var p\u00e5 ca. 100 l\u00e6ster. Engelen var et af Europas f\u00f8rste egentlige orlogsskibe i Norden og sammen med Maria kong Hans\u00b4s st\u00f8rste skib til den nye danske fl\u00e5de, som skulle kunne hamle op med hanseaternes fl\u00e5de. Vores kilder til historien om Engelen er sparsomme. I konfrontationerne mellem Danmark og Hanseaterne kom det til et st\u00f8rre s\u00f8slag ved Bornholm d. 11. august 1511. I maj forlod en fl\u00e5destyrke p\u00e5 20 skibe K\u00f8benhavn under ledelse af Jens Holgersen Ulfstand og med S\u00f8ren Norby som chef p\u00e5 fl\u00e5dens st\u00f8rste skib Engelen. I kilderne beskrives det, at det var s\u00e5 stort, at n\u00e5r det sejlede n\u00e6r danske eller svenske skibe blev det beskrevet som en h\u00f8ne blandt sine kyllinger. S\u00f8ren Nordby var stadig kommandant, da Christian d. 2 l\u00e5nte \u201dEngelen\u201d ud til Nederlandene. I en beretning fra Holland st\u00e5r der om skibets ankomst: \u201dI dette \u00e5r 1514 i maj m\u00e5ned ankom til havnen i Veer et forf\u00e6rdeligt stort skib, som hed \u201cEngelen\u201d, hvis lige og st\u00f8rrelse aldrig tidligere havde v\u00e6ret set i Zeeland. Det kom fra kong Christian af Danmark, den anden af dette navn\u2026.\u201d.<\/em> Fra svensk side meldes det, at kongens skib \u201cEngelen\u201d ligger i Holland og det siges, at han har sk\u00e6nket det til hertug Karl den senere kejser Karl d. 5. (kejser Maximilians s\u00f8n). Karl d.5 brugte det, da han i 1516 sejlede til Spanien for at blive konge d\u00e9r. <\/p>\n\n\n\n
Professor\nFrancisco Javier Lopez Martin fra Spanien og ekspert i artilleri har\np\u00e5 et f\u00e6llesm\u00f8de med os i S\u00f8nderborg dr\u00f8ftet meget om Engelen.<\/p>\n\n\n\n
Kanon fundet i Spanien!<\/strong><\/p>\n\n\n\n
![\"\"](\"http:\/\/xn--detmaritimesnderborg-mcc.dk\/wip\/wp-content\/uploads\/2019\/09\/billede-8-768x1024.png\")
<\/figure><\/div>\n\n\n\n\n\tInskriptionen\n\tp\u00e5 kanonen fort\u00e6ller: \u201dJeg\n\thedder Rosita, jeg bringer d\u00f8d og leml\u00e6stelse \u2013 i \u00e5ret 1509\n\tHans Vastenone skabt mig, dette er sandheden\u201d<\/em>\n\tst\u00f8bt i hertugd\u00f8mmet Oldenburg.
<\/p>\n\n\n\nFor Javier begyndte alt om Engelen i 2006 foran en bronzekanon, der var opbevaret p\u00e5 museet San Telmo de San Sebastian. Francisco Javier Lopez Martin har forsket i Karl d. 5.s rejse til Spanien, og Engelen er en vigtig brik. Indtil i dag har ingen vidst dette. Selv om Engelen var kolossalt efter datidens forhold, har det paradoksalt nok ikke efterladt sig mange spor i historien. Karl d. 5. f\u00e5r assistance fra kong Christian 2. af Danmark, gift med hans s\u00f8ster, den unge Isabel af \u00d8strig. S\u00e5ledes l\u00e5nte han skibet Engelen af Christian 2. Hvordan kom Engelen til Flandern efter s\u00e5 f\u00e5 \u00e5r? De data som Javier L\u00f3pez har indhentet viser hvordan Engelen kom med tungt artilleri dekoreret, som det det var: et kongeskib p\u00e5 en enest\u00e5ende historisk mission. Selv sejlene viste den store betydning, som, skibet havde, for de viste med billeder og symboler varsler om den konge, der kom for at \u00e6ndre Spaniens historie. Da Karl f\u00f8rst var kommet i land, beordrede han, at Engelen skulle forflyttes til Pasajes. Men i havnen i Pasajes, g\u00e5r der ild i det mens det bliver kalfatret, og det synker d. 4. maj 1518. Javier oplyser, at det ligger p\u00e5 nede p\u00e5 8 meters dybde 1<\/sup><\/a><\/sup><\/p>\n\n\n\n
Er dette Engelen?<\/strong><\/p>\n\n\n\n
![\"\"](\"http:\/\/xn--detmaritimesnderborg-mcc.dk\/wip\/wp-content\/uploads\/2020\/03\/billede-2.png\")
<\/figure>\n\n\n\n\n\tIllustrationen\n\ter fra: El\n\textra\u00f1o naufragio del Engelen, el barco que trajo a Espa\u00f1a a\n\tCarlos V, en Pasajes\n\thttps:\/\/www.abc.es\/cultura\/abci-extrano-naufragio-engelen-barco-trajo-espana-carlos-pasajes-201612040155_noticia.html<\/a>\n\t\n\t
<\/p>\n\n\n\nHvordan s\u00e5 skibene ud?<\/strong><\/p>\n\n\n\n
Der kan v\u00e6re stor forskel skibene ogs\u00e5 selv om de, som Engelen og Maria er bygget ud fra de samme grundprincipper og som Hovedskibe.<\/p>\n\n\n\n
Modellen er af Maria fra Orlogsmuseet i K\u00f8benhavn. Eget foto. Kalkmaleriet nedenfor er fra kirken i Ebeltoft og forestiller formodentlig Maria 2<\/sup><\/a><\/sup>. Der eksisterer ingen modeller eller malerier af Engelen. Men Maria var s\u00f8sterskib til Engelen, s\u00e5 vi har sikkert en god parallel og dermed et indtryk af Engelen.<\/p>\n\n\n\n
![\"\"](\"http:\/\/xn--detmaritimesnderborg-mcc.dk\/wip\/wp-content\/uploads\/2020\/03\/billede-3-300x225.png\")
<\/figure><\/div>\n\n\n\n<\/p>\n\n\n\n
![\"\"](\"http:\/\/xn--detmaritimesnderborg-mcc.dk\/wip\/wp-content\/uploads\/2020\/03\/billede-4.png\")
<\/figure><\/div>\n\n\n\n<\/p>\n\n\n\n
<\/p>\n\n\n\n
\n\n\n\n[1]<\/a> https:\/\/www.ebeltoftdraabyhandrupkirker.dk\/om-kirken\/kirkerne\/ebeltoft-kirke\/<\/p>\n\n\n\n
______________________________________________________<\/p>\n\n\n\n
Danmark og \u00d8sters\u00f8en.<\/strong><\/h3>\n\n\n\n
![\"\"](\"http:\/\/xn--detmaritimesnderborg-mcc.dk\/wip\/wp-content\/uploads\/2020\/03\/billede-5-300x225.png\")
<\/figure><\/div>\n\n\n\nDen\ndanske konge herskede over Danmark, Norge og Sverige i Kalmarunionen.\nOver for Hanseaterne var den danske konges politik dobbelttydig, idet\ncentralmagten p\u00e5 den ene side ikke kunne undv\u00e6re handelen med det\nnordtyske omr\u00e5de, men p\u00e5 den anden side \u00f8nskede at indskr\u00e6nke\ndominansen. Trods alt var \u00d8sters\u00f8en o. 1500 ved at blive et\nrelativt fredeligt omr\u00e5de m\u00e5lt med europ\u00e6isk m\u00e5lestok. Men den\ndanske konges herred\u00f8mme over \u00d8sters\u00f8en kr\u00e6vede efterh\u00e5nden en\nfl\u00e5de af egentlige orlogsskibe. I denne periode var der intet skarpt\nskel mellem krigsskibe og handelsskibe. I krigstilf\u00e6lde udskrev\nkongemagten og bemandede handelsskibe, for s\u00f8krig foregik ved\nentring og nedskydning af rigningen af det tidlige artilleri 4<\/sup><\/a><\/sup>.\nDer sker store \u00e6ndringer i skibsbyggeriet i takt med de store\nopdagelser, da portugiserne og spanierne udviklede en ny skibstype,\nsom ikke var klinkbyggede men kravelbyggede. Og der blev sat kanoner\nombord. Denne udvikling satte sig spor i andre s\u00f8fartsnationer som\nEngland, hvor Henrik d. 8. bygger et egentlig orlogsskib Mary Rose i\n1510 samtidig med, at kong Hans g\u00e5r ind i samme fl\u00e5depolitik. I\nDanmark havde kongemagten sat ind meget tidligere med en egentlig\nplan om en kongelig fl\u00e5de, og J\u00f8rgen H. Barfod fastsl\u00e5r, at der\nfandtes en fl\u00e5de tidligere 5<\/sup><\/a><\/sup>\n. Erik af Pommern ejede Den store Ark og m\u00e5ske flere, men han tager\ndem med, da han damper af til Gotland. \n<\/p>\n\n\n\n
\n\tGobelin\n\tfra Kronborg. Erik af Pommern st\u00e5r foran tremastede kraveller som\n\ttegn p\u00e5 \u00d8resundstold og udbygning af fl\u00e5den. \n\thttp:\/\/samlinger.natmus.dk\/DMR\/asset\/168261
<\/p>\n\n\n\n![\"\"](\"http:\/\/xn--detmaritimesnderborg-mcc.dk\/wip\/wp-content\/uploads\/2020\/03\/billede-6-773x1024.png\")
<\/figure>\n\n\n\nFra Christian d. 1. tager fl\u00e5debyggeriet alvor fart, da han inds\u00e5 at egentlige orlogsskibe m\u00e5tte og skulle blive et effektivt slagv\u00e5ben i kampen om \u00d8sters\u00f8en og specielt i kampen mod Hanseaterne. Dorothea, som havde v\u00e6ret gift med Christoffer, blev gift med Christian d. 1 og fra 1481 bidrog hun til fl\u00e5dens udrustning 6<\/sup><\/a><\/sup>. Dorothea finansierede i alt tre skibe. En bardse, en holk og en pleyte. En mester Heyne bliver sat til at st\u00e5 for byggeriet, og han har \u00e5benbart v\u00e6ret kendt i hoffet. T\u00f8mmeret blev fundet i dronningens egne skove, som har v\u00e6ret p\u00e5 Als, og Heyne har haft et v\u00e6rft, som kan have v\u00e6ret i S\u00f8nderborg. Pleyten blev bygget p\u00e5 et halvt \u00e5r. Vi har mange oplysninger om krigsskibe fra perioden f\u00f8r Kong Hans og hvilken fl\u00e5de han arvede fra sin far. Bartuneren fra 1509, Store Hulk fra 1504, Lybske Hulk fra 1509, Snagehavn 1505 og svanen fra 1505. Nogle skibe blev bygget og andre erobret fra fjenden for s\u00e5 at tilg\u00e5 fl\u00e5den. Kong Hans k\u00f8bte ogs\u00e5 fl\u00e5defart\u00f8jer i udlandet endda med mandskab og udrustning.<\/p>\n\n\n\n
______________________________________________________<\/p>\n\n\n\n
Jahnke, Carsten Dronningens skibe for kongens fl\u00e5de: Dronning Dorothea af Brandenburgs skibsbygning omkring 1486. Maritim kontakt 2006. Nr. 28 s. 85-94<\/em><\/p>\n\n\n\n
_______________________________________________________<\/p>\n\n\n\n
I takt med udviklingen af kanonen og krudtet kunne kanoner installeres p\u00e5 skibe, og nu skulle det v\u00e6re alvor, s\u00e5 hans s\u00f8n kong Hans satte en endelig plan i v\u00e6rk. Kanoner skal nok tages med et forbehold, da vi slet ikke er oppe i dimensioner som i tiden under Christian d. 4. Christian d. 1. har selv ejet adskillige skibe. Fra kong Hans flyder kilderne fyldigere, og ca. 50 skibe kan betegnes som kongelige s\u00e5 der bliver tale om en egentlig orlogsfl\u00e5de 7<\/sup><\/a><\/sup>. I \u00e5ret 1495 mister Kong Hans sit store kongeskib \u201dGribshunden\u201d ved en brand og forlis i farvandet syd for Ronneby i Sverige. \u201dGribshunden\u201d var p\u00e5 denne tid et stort skib, hvor l\u00e6ngden var 35 m og bredden 12 m. Formodentlig er skibet bygget i Nederlandene af tr\u00e6 fra Ardennerne og s\u00e5ledes ikke i Danmark 8<\/sup><\/a><\/sup>. Kongemagten har ikke haft v\u00e6rfter s\u00e5 store, at det var muligt at bygge s\u00e5 store skibe. Vi kan se i kilderne at kong Hans pointerer vigtigheden af dominans til s\u00f8s, og han beder om hj\u00e6lp fra den franske, engelske og skotske konge via sine familieforbindelser. Fra s\u00f8sters\u00f8nnen Jacob d. 4. af Skotland fik han mod betaling hj\u00e6lp. Kong Hans k\u00f8bte desuden skibe i udlandet, og der dukker skibsf\u00f8rere op fra Skotland f. eks. Andreas Bartun 9<\/sup><\/a><\/sup>. Kong Hans vil selv opbygge en orlogsfl\u00e5de, men har ingen v\u00e6rft. Han m\u00e5tte derfor starte med at finde et sted, hvor han kunne anl\u00e6gge et v\u00e6rft, med dybt vand helt ind til kysten, store egeskove i n\u00e6rheden og t\u00e6t p\u00e5 \u00d8sters\u00f8en, hvor hans skibe skulle operere. Engelen var f\u00e6rdig i efter\u00e5ret 1510. Det var p\u00e5 400 l\u00e6ster og havde en bes\u00e6tning p\u00e5 ca. 600 – 700 mand. Dette skal sammenlignes med, at normale handelsskibe var p\u00e5 ca. 100 l\u00e6ster. Engelen var et af Europas f\u00f8rste egentlige orlogsskibe i Norden og sammen med Maria kong Hans\u00b4s st\u00f8rste skib til den nye danske fl\u00e5de, som skulle kunne hamle op med hanseaternes fl\u00e5de. Nye skibstyper og kanonen havde \u00e6ndret krigsf\u00f8relsen gennemgribende, og Engelen, som p\u00e5 det tidspunkt blev det st\u00f8rste skib i \u00d8sters\u00f8en, var bygget med et eneste form\u00e5l: At fungere som krigsskib. Krigsskibet Engelen har samme l\u00e6ngde over st\u00e6vnene som to lastbiler med anh\u00e6nger. Mary Rose har samme st\u00f8rrelse som Engelen og er bygget p\u00e5 samme tid. <\/p>\n\n\n\n
![\"\"](\"http:\/\/xn--detmaritimesnderborg-mcc.dk\/wip\/wp-content\/uploads\/2020\/03\/billede-7.png\")
<\/figure><\/div>\n\n\n\nMary Rose er bygget i “Portsmouth Dockyard” i 1510<\/p>\n\n\n\n
Portsmouth Dockyard (t\u00f8rdok) er anlagt i 1495. Udslusning af r\u00e5skibene blev gennemf\u00f8rt i takt med tidevandet!<\/p>\n\n\n\n
_____________________________________________________<\/p>\n\n\n\n
Skibet. <\/strong><\/h3>\n\n\n\n
Udarbejdet af Bent Aasand<\/h3>\n\n\n\n
Engelen var et stort skib i Nordeuropa\/\u00d8sters\u00f8en, men Engelen var ikke enest\u00e5ende. Der blev rundt om i Europa bygget skibe af samme st\u00f8rrelse og ogs\u00e5 skibe der var st\u00f8rre. Krigsskibet er blevet udviklet fordi behovet var til stede, krigsskibet blev udviklet fordi m\u00e5den at f\u00f8re landkrig p\u00e5 blev overf\u00f8rt til s\u00f8s. De nye v\u00e5bensystemer som blev udviklet og som blev anbragt p\u00e5 skibene var ogs\u00e5 medvirkende til denne udvikling. Nye byggemetoder bliver udviklet, hvor vi i Norden byggede fragtskibe p\u00e5 samme m\u00e5de som i vikingetiden, byggede man i Hanseforbundet koggen. Koggen var et fragtskib hvor last op til 80 ton kunne fragtes. Koggen kunne med meget sm\u00e5 midler ombygges til et krigsskib med kasteller for og agter. Dette bet\u00f8d at skibe uden disse kasteller kunne overmandes, hvor vikingeskibet l\u00e5 for lavt i vandet. Som modsvar blev der rundt i Europa udviklet skibe kun beregnet til krig. Vi har fra England, Mary Rose, et skib der er bygget ud fra de samme principper som Engelen. Mary Rose er bygget samtidig som Engelen og har samme st\u00f8rrelse. Hvem der opfinder krigsskibet ved vi ikke, men en ting er helt sikkert, det er ikke kun i Danmark at behovet opst\u00e5r eller teknologien opfindes, det er over hele verden. Et andet eksempel i teknologiudvikling er \u00f8ksen der g\u00e5r fra at v\u00e6re et arbejdsredskab til at v\u00e6re et redskab udviklet kun til at sl\u00e5 et andet menneske ihjel med. Og sp\u00f8rgsm\u00e5let er, hvem har opfundet hvad og hvorn\u00e5r.<\/p>\n\n\n\n
Etablering af et v\u00e6rft.<\/strong><\/h3>\n\n\n\n
\nDer\nskal v\u00e6re en kyst med den rigtige h\u00e6ldning og st\u00f8rrelse samt nok\nudenomsplads. V\u00e6rftet skal kunne sikres mod \u00f8del\u00e6ggelse b\u00e5de fra\nnaturen men ogs\u00e5 fra menneskeskabte \u00f8del\u00e6ggelser. Der skal v\u00e6re\ngode adgangsforhold b\u00e5de fra vandet og landet, hvor ressourcer kan\nfragtes ind. Der skal anl\u00e6gges en bedding, bygges v\u00e6rksteder,\nans\u00e6ttes mandskab og den n\u00f8dvendige struktur med administration og\nv\u00e6rksteder skal opbygges. De fleste byer ved kysterne i Danmark har\ni middelalderen et eller flere v\u00e6rfter, da skibsfart og skibsbygning\ner en del af den danske kulturarv. Skove og tr\u00e6 var naturligvis den\nvigtigste ressource, hvor nogle byer har haft mere end andre 10<\/sup><\/a><\/sup>.\nAls og Sundeved har v\u00e6ret begunstiget.<\/p>\n\n\n\n
Byggested<\/strong><\/h3>\n\n\n\n
Et byggested er midlertidig anlagt bedding, som regel p\u00e5 en \u00e5ben strand men med lettilg\u00e6ngelig adgang til skibst\u00f8mmer. Et byggested kunne ogs\u00e5 v\u00e6re et n\u00f8d reparationssted for et skib langt fra den hjemlige havn eller kyster. H\u00e5ndv\u00e6rkerne havde som regel ikke faste v\u00e6rksteder, men mere transportable v\u00e6rksteder i form af boder.<\/p>\n\n\n\n
V\u00e6rft<\/strong><\/h3>\n\n\n\n
Et\nv\u00e6rft er et byggested som er mere permanent anlagt, v\u00e6rfter har en\nvelanlagt bedding, v\u00e6rksteder hvor de n\u00f8dvendige h\u00e5ndv\u00e6rkere har\nderes plads og hj\u00e6lperedskaber. \n<\/p>\n\n\n\n
- Smedje med hammer, esse og ambolt samt lager for smedejern mm. <\/li><\/ul>\n\n\n\n
- T\u00f8mrer\n\tog snedker. V\u00e6rkt\u00f8j til tr\u00e6bearbejdning, \u00f8kse, bredbil,\n\tskar\u00f8kse. Vi ser ogs\u00e5 borsvinget og langsaven til gennemsavning af\n\tlange t\u00f8mmerstykker\n<\/li><\/ul>\n\n\n\n
- Der\n\thar v\u00e6ret lagerplads til t\u00f8mmer, alt fra krumtr\u00e6 til planker mm.\n<\/li><\/ul>\n\n\n\n
Fremskudt fl\u00e5debase<\/strong><\/h3>\n\n\n\n
En fremskudt fl\u00e5debase var b\u00e5de reparationssted og byggested samt et sted, hvor skibe fra et bestemt operationssted kunne hente forsyninger af de mest g\u00e6ngse arter. Krudt og kugler, reb, rignings materiel, mad og drikkevarer. Den fremskudte fl\u00e5debase kunne ogs\u00e5 bruges som vinter opl\u00e6gningssted. En fremskudt fl\u00e5debase havde ogs\u00e5 forsvarsv\u00e6rker i form af f\u00e6stningst\u00e5rne og andre anl\u00e6g. En fremskudt fl\u00e5debase var ogs\u00e5 bemandet \u00e5ret rundt. Fl\u00e5debasen havde ogs\u00e5 en fast anlagt bedding hvor der kunne bygges skibe af alle kendte st\u00f8rrelser. Der var som regel ikke sejlmagerv\u00e6rksted, ej heller rebslagerbaner eller kanon eller ankersmedje. Disse ting var noget der blev leveret fra f\u00e5 centrale steder.<\/p>\n\n\n\n
Fl\u00e5destation<\/strong><\/h3>\n\n\n\n
I\nDanmark opbyggede Christian d. 4. senere fl\u00e5destationen i K\u00f8benhavn\nog p\u00e5 Holmen. Den blev Danmarks st\u00f8rste arbejdsplads. Her l\u00e5\nt\u00f8jhuset med lagerbeholdninger af alt hvad der skulle bruges for at\nholde fl\u00e5den operationsdygtig.<\/p>\n\n\n\n
- Smedev\u00e6rksted\n\tmed ankersmedje, beslagsmedje, kanonsmedje, spikersmedje,\n\tv\u00e6rkt\u00f8jsfremstilling af h\u00e5ndv\u00e6rkt\u00f8j, jernst\u00f8beri mm.\n\t<\/li>
- T\u00f8mrer\n\tog snedker. V\u00e6rkt\u00f8j til tr\u00e6bearbejdning, \u00f8kse, bredbil,\n\tskar\u00f8kse. Vi ser ogs\u00e5 borsvinget og langsaven til gennemsavning af\n\tlange t\u00f8mmerstykker samt lager af skibst\u00f8mmer. Snedkeren lavede\n\togs\u00e5 m\u00f8bler og skibsudsmykning\n\t<\/li>
- Teknologiudvikling\n\tforegik ogs\u00e5 p\u00e5 fl\u00e5destationen men til dels ogs\u00e5 p\u00e5 de\n\tfremskudte fl\u00e5debaser. Udviklingen var meget baseret p\u00e5\n\tudefrakommende skibstyper og fremstillingsprocesser. \n\t\n\t<\/li>
- Senere\n\tkommer ogs\u00e5 skibsbyggeruddannelsen og skipper og\n\tstyrmandsuddannelsen til at foreg\u00e5 i K\u00f8benhavn\n<\/li><\/ul>\n\n\n\n
Skibsbygning i middelalderen. <\/strong><\/h3>\n\n\n\n
Udarbejdet af Bent Aasand<\/h3>\n\n\n\n
Skibsbygning skal ses som en teknologi best\u00e5ende af teknik, viden og organisation. De tre elementer har hver deres indflydelse p\u00e5 skibsbygningen. Skibsbygning kr\u00e6ver v\u00e6rftsfaciliteter s\u00e5som bedding, lageromr\u00e5der for skibst\u00f8mmer, faciliteter for h\u00e5ndv\u00e6rkerne (skibst\u00f8mrer, beslagsmeden, rebslageren, sejlmageren, begkogeri, skomager, h\u00e5ndv\u00e6rkere til vedligehold af best\u00e5ende bygninger, h\u00e5ndv\u00e6rkere til at bygge huse til madlavning, sanit\u00e6re bebyggelser, bygninger for byggeledelsen osv.). Der skal v\u00e6re drikkevand til r\u00e5dighed mm. V\u00e6rfter og byggesteder blev placeret de steder hvor ressourcerne var til stede. Men udover at der skulle v\u00e6re tilstr\u00e6kkeligt med brugbart skibst\u00f8mmer s\u00e5 skulle der ogs\u00e5 v\u00e6re gode muligheder for indsejling af alt der ellers skulle bruges. Men frem for alt skulle der som n\u00e6vnt v\u00e6re h\u00e5ndv\u00e6rkere som kunne tage opgaven at bygge et skib. Om man har anvendt konstruktionstegninger under fremstillingen af Engelen ved man ikke, man har m\u00e5ske brugt den \u201dhollandske metode\u201d det vil sige at man byggede uden tegninger. Men noget kunne tyde p\u00e5 at man har haft engelske eller skotske skibsbyggere til denne enorme opgave, Om man har udf\u00f8rt opgaven efter den ene eller anden metode ved vi ikke, de lokale h\u00e5ndv\u00e6rkere har nok ikke haft den mere teoretiske viden om skibsberegninger men bidraget med stor h\u00e5ndv\u00e6rker erfaring. Kongen selv har haft stor indflydelse p\u00e5 udformningen at et s\u00e5 stort skib, og han har sikkert v\u00e6ret vidende om bygningen af Mary Rose i England. Ud over at skulle lede selve projektet s\u00e5 skulle bygmesteren ogs\u00e5 undervise skibst\u00f8mrerne, s\u00e5 vi har s\u00e5ledes haft l\u00e6rlinge i de forskellige fag, mennesker som skulle opl\u00e6res i h\u00e5ndv\u00e6rksm\u00e6ssige f\u00e6rdigheder og kompetencer.<\/p>\n\n\n\n
Teknik \u2013 Viden \u2013 Organisation. <\/strong> <\/h3>\n\n\n\n
Teknik<\/strong><\/p>\n\n\n\n
- Materialer\n\t<\/li>
- V\u00e6rkt\u00f8j\n\tog maskiner\n\t<\/li>
- Arbejdspladsens\n\tindretning\n<\/li><\/ul>\n\n\n\n
Viden<\/strong><\/p>\n\n\n\n
- Knowhow: Hvordan g\u00f8r jeg <\/li>
- Know-why: Hvorfor g\u00f8r jeg det <\/li>
- Intuition: Kunne se sammenh\u00e6nge i l\u00f8sning af opgaverne <\/li><\/ul>\n\n\n\n
Organisation<\/strong><\/p>\n\n\n\n
- Planl\u00e6gge\n\t<\/li>
- Udf\u00f8re\n\t<\/li>
- Kontrol\n\t<\/li>
- Kommunikation\n\t<\/li>
- Kompetence\n\tudvikling\n<\/li><\/ul>\n\n\n\n
Materialer<\/strong><\/p>\n\n\n\n
At bygge Engelen kr\u00e6vede ca. 1.000 store egetr\u00e6er, og skibst\u00f8mmer skal v\u00e6re lagret tilstr\u00e6kkelig l\u00e6nge s\u00e5 tr\u00e6ets vandindhold er p\u00e5 ca. 18 %. Dette er n\u00f8dvendigt, for ellers r\u00e5dner tr\u00e6et i byggeperioden. Tr\u00e6et skal overfladebehandles og noterne skal kalfatres og forsegles med beg. Beg og tr\u00e6kul skal fremstilles, og jern til fremstilling af beslag, s\u00f8m og v\u00e6rkt\u00f8j skal v\u00e6re til stede. Ud af de ca. 1000 store egetr\u00e6er har der v\u00e6ret en god andel af krum voksede egetr\u00e6er til brug i spanteopbygningen.<\/p>\n\n\n\n
“I 1500 tallet brugte man at f\u00e6lde tr\u00e6et i vinterperioden, her var vandindholdet p\u00e5 lavt niveau. “<\/p>\n\n\n\n
V\u00e6rkt\u00f8j og redskaber.<\/strong><\/h3>\n\n\n\n
H\u00e5ndv\u00e6rkt\u00f8j til tr\u00e6arbejde var \u00f8kser, save, stemmejern mv. og hver h\u00e5ndv\u00e6rker havde selv sit personlige v\u00e6rkt\u00f8j som igen kr\u00e6vede plads til opbevaring. Til rejsning af spanter og l\u00f8ft af andre tung ting skulle der v\u00e6re en form for kran. Der skulle v\u00e6re et savv\u00e6rk normalt best\u00e5ende af et stillads hvor tr\u00e6 kunne anbringes og saves, saven blev h\u00e5ndteret af to mand, \u00e9n p\u00e5 stilladset og \u00e9n p\u00e5 jorden. Smeden havde sit smedev\u00e6rkt\u00f8j en smedje med ambolt esse og bl\u00e6seb\u00e6lg, dette skulle som minimum v\u00e6re overbygget med tag med god udenomsplads. Der skulle v\u00e6re vandkar til afk\u00f8ling af de smedede dele alt efter behov, og der skulle som minimum v\u00e6re plads til to mand p\u00e5 arbejdsstedet. Sejlmageren skulle have et v\u00e6rksted, og rebslageren skulle have sin reberbane. Beddingen skulle v\u00e6re tilg\u00e6ngelig fra alle sider, og der skulle v\u00e6re plads til hj\u00e6lpev\u00e6rkt\u00f8jer herunder kran. Formodentlig har der v\u00e6ret en form for kontor, hvor der kunne arbejdes med spanteplanen og fremstilles skabeloner.<\/p>\n\n\n\n
Arbejdspladsens indretning<\/strong><\/h3>\n\n\n\n
\nSelve\narbejdsstedet skulle indrettes s\u00e5 det opfyldte de forskellige behov.\nDer skulle v\u00e6re \u00e5ben ild, for skibsplankerne skulle kunne opvarmes\nop og b\u00f8jes og formes efter behov, dette var pladskr\u00e6vende, og\narbejdsprocessen kr\u00e6vede en stor m\u00e6ngde tr\u00e6 til b\u00e5let.<\/p>\n\n\n\n
Viden<\/strong><\/h3>\n\n\n\n
Hvilken\nviden var n\u00f8dvendig for at man kunne gennemf\u00f8re et bygge projekt af\ndenne st\u00f8rrelse, hvor var knowhow tilstr\u00e6kkelig, hvorn\u00e5r var der\nbrug for know-why alts\u00e5 en mere teoretisk tilgang til opgaverne og\nhvor kr\u00e6vede opgaven arbejdere men en god portion intuition? Der var\nbehov for en god blanding af folk med forskellige kompetencer. \n<\/p>\n\n\n\n
Organisation<\/strong> <\/h3>\n\n\n\n
Planl\u00e6gning,\nder har v\u00e6ret behov for en god logistik, der har v\u00e6ret brug for at\nlederne kunne fordele mandskabet alt efter kompetencer. Materialerne\nskulle ankomme til byggestedet i den rigtige r\u00e6kkef\u00f8lge, dette\nbetyder at der m\u00e5 have v\u00e6ret styringsredskaber i form af\nplanl\u00e6gningstavler mm. Udf\u00f8re opgaven, instruktion af folkene har\nv\u00e6ret n\u00f8dvendig, ikke alle har haft kendskab til alle tekniske\ndetaljer for hele byggeriet, der m\u00e5 have v\u00e6ret en eller flere som\nhar v\u00e6ret ansvarlige for projektet, disse mennesker skulle ogs\u00e5\nhave et sted hvor de kunne planl\u00e6gge og koordinere opgaverne, samt\nhave styr p\u00e5 hvor i projektet man var ud fra milep\u00e6le og antal\ndage. Der m\u00e5 have v\u00e6ret en overordnet plan for byggeperioden, der\nm\u00e5 have v\u00e6ret alternative planer (en plan B) n\u00e5r noget gik galt.<\/p>\n\n\n\n
De\nm\u00e5 have haft kontrolmuligheder for arbejdet, ikke kun for om\nh\u00e5ndv\u00e6rket blev udf\u00f8rt korrekt men ogs\u00e5 for om logistikken blev\noverholdt. Til alle disse ledelsesopgaver har der v\u00e6ret brug for god\nkommunikation b\u00e5de p\u00e5 byggestedet men ogs\u00e5 ud til leverand\u00f8rer\nrundt om i landet, ogs\u00e5 til bygherren \u2013 Kongen, har man informeret\nom status p\u00e5 byggeriet under hele forl\u00f8bet. Der har v\u00e6ret brug for\nat kongen kunne tilse byggeriet, dette betyder at konken og hans\nf\u00f8lge skulle overnatte, bespises mm. N\u00e5r han var p\u00e5 byggestedet<\/p>\n\n\n\n
Kompetence justering.<\/strong><\/h3>\n\n\n\n
Byggelederen\nskulle s\u00f8rge for at de rigtige kompetencer var til stede, han eller\nde skulle kunne skaffe de rigtige mennesker med de rigtige\nkompetencer. Ved bygningen af \u201dEngelen\u201d arbejdede man med\ntekniske fornyelser, skibet var st\u00f8rre en noget man f\u00f8r havde\nbygget, det var det f\u00f8rste rigtige krigsskib der blev bygget, det\nskulle indrettes med kasteller for og agter, der skulle nyt\u00e6nkes i\nkonstruktionen med hensyn til brug af kanoner herunder opbevaring af\nkrudt. Der skulle v\u00e6re plads til 5 \u2013 600 soldater udover de faste\ns\u00f8m\u00e6nd som skulle sejle skibet, og skibsh\u00e5ndv\u00e6rkerne skulle\nbeherske de nye teknikker ved overgangen fra klinkbyggede skibe\n(skalbygning) til de nye kravel byggede skibe.<\/p>\n\n\n\n
Det\nhar v\u00e6ret en meget stor opgave at bygge dette skib, og der er brugt\nmange nye teknologier som alle kr\u00e6vede at der var nye kompetencer\ntil stede. Vi er af den opfattelse, at byggeriet er gennemf\u00f8rt med\nhjemlige h\u00e5ndv\u00e6rkere sammen med udenlandsk teknikere som har\nbist\u00e5et med den nye viden. Hvor lang tid der skulle bruges til et\ns\u00e5dant byggeri er meget sv\u00e6rt at bed\u00f8mme, hvor mange folk der\nskulle bruges og hvor meget plads byggestedet kr\u00e6vede, er ogs\u00e5\nmeget sv\u00e6rt at sige noget om. N\u00e5r vi skal vurdere skibsbygning,\nhvor lang tid det tager, b\u00f8r vi ogs\u00e5 t\u00e6nke p\u00e5 om man kunne bygge\nskib hele \u00e5ret rundt. Var der perioder hvor det p\u00e5 grund af vejr\n(vinteren) ikke kunne arbejdes? Vi skal ogs\u00e5 t\u00e6nke p\u00e5 hvad\nf\u00e6nomener som storme \u2013 h\u00f8jvande \u2013 lavvande betyder, og der er\ndage, hvor vejret ikke tillader udend\u00f8rs byggeri. \n<\/p>\n\n\n\n
En\nsammenligning med bygningen af fregatten Jylland viser, at der\nfra k\u00f8ll\u00e6gning til s\u00f8s\u00e6tning gik ca. 3,5 \u00e5r. Jylland var\nnaturligvis meget st\u00f8rre, og det blev brugt 53.000 kubikfod egetr\u00e6.\nDet skal n\u00e6vnes at fremstillingen af k\u00f8len til Jylland var startet\nallerede i 1856, et \u00e5r f\u00f8r k\u00f8ll\u00e6gning (11.06. 1857) Kunne man\nt\u00e6nke sig samme fremgangsm\u00e5de ved bygningen af Engelen? Dette kunne\nbetyde at ogs\u00e5 fremstilling af udsmykning blev lavet andre steder,\ntr\u00e6 til master var noget man havde p\u00e5 lager (der var jo altid brug\nfor nye master, specielt til krigsskibe.) Igangv\u00e6rende v\u00e6rfter\nhavde materiale liggende p\u00e5 lager. Der er helt sikkert ligget f\u00e6ldet\nskibstr\u00e6 til brug for de forskellige byggesteder. \n<\/p>\n\n\n\n
\nF\u00f8rste\nfase.<\/strong> Fra bestilling. Ca. 1 \u00e5r til k\u00f8len l\u00e6gges. Der skal\nskaffes tr\u00e6 m.m. skovning. Bygmesteren kommer med den f\u00e6rdige\nplan. Han har aftalt med kongen at bygge skibet efter en model og han\nbygger p\u00e5 klamp. Byggestedet er valgt efter kapacitet, herunder ogs\u00e5\nhvad der er p\u00e5 lager og hvad der kan skaffes hurtigt. M\u00e5ske har der\nhen over riget har v\u00e6ret et samarbejde i forbindelse med bygningen\naf disse krigsskibe.<\/p>\n\n\n\n
\nDen\nanden fase. <\/strong>Bordl\u00e6gning. Afsluttes med at det kan flyde, og den\nfase har formodentlig har varet et \u00e5r. Bordl\u00e6gning starter i samme\n\u00f8jeblik spanterne er rejst, hvor man starter med de bord der st\u00f8der\nop til faste d\u00e6k s\u00e5ledes at d\u00e6k kan l\u00e6gges. Tr\u00e6 til disse\naktiviteter kommer l\u00f8bende, s\u00e5 der er hele tiden materialer fremme.<\/p>\n\n\n\n
Den tredje fase. <\/strong>Aptering, Rigning, kanoner osv 11<\/sup><\/a><\/sup>. <\/p>\n\n\n\n
Engelen og h\u00e5ndv\u00e6rkere.<\/strong><\/h3>\n\n\n\n
252\narbejdere byggede Mary Rose, hvilket er overraskende f\u00e5 12<\/sup><\/a><\/sup>.\nHvis vi overf\u00f8rer det antal skibsbyggere til Engelen, er det m\u00e5ske\nomkring 200, der har bygget Engelen. De kom fra oplandet, og m\u00e5 have\nv\u00e6ret lokale h\u00e5ndv\u00e6rkere, der haft erfaring. N\u00e5r vi taler om\nh\u00e5ndv\u00e6rk i forbindelse med bygningen af Engelen, hvor der er to\nbyggesteder, bliver vi n\u00f8d til at dele h\u00e5ndv\u00e6rkerne op i eksterne\nog lokale h\u00e5ndv\u00e6rkere. Vi m\u00e5 g\u00e5 ud fra, at der p\u00e5 de to\nv\u00e6rfter\/byggesteder har v\u00e6ret lokale skibsbyggere, som har kunnet\nbygge skibe p\u00e5 klamp og ud fra gamle traditioner, men et byggeri som\nEngelen har kr\u00e6vet specialister i skibsbygning, h\u00e5ndv\u00e6rkere som\nhar haft styr p\u00e5 skibsbygning i disse dimensioner. En ting er at\nbygge en lille fiskerb\u00e5d noget andet er at bygge et stort krigsskib.\nEt skib som Engelen har kr\u00e6vet ny viden omkring styrkeberegning,\nstabilitet, rigning mm. Ved at bygge et r\u00e5skib og sende det videre\nopn\u00e5r man den fordel at kunne inds\u00e6tte h\u00e5ndv\u00e6rkere efter behov.\nLokale h\u00e5ndv\u00e6rkere har nok v\u00e6ret smede, som har fremstillet\nv\u00e6rkt\u00f8j, beslag, navler\/spigere mm. og skibst\u00f8mmer. \n<\/p>\n\n\n\n
Lokale\nh\u00e5ndv\u00e6rkere i 1500 tallet.<\/p>\n\n\n\n
- Smeden (beslag, hestesko, v\u00e6rkt\u00f8j, v\u00e5ben, redskaber til landbruget, jernringe til vognhjul osv.) <\/li>
- T\u00f8mre (husbygning, skibsbygning, m\u00f8llebygning vind og vandm\u00f8ller) <\/li>
- Rebslager <\/li>
- Sejlmager <\/li>
- Skomager <\/li>
- Hjulmager <\/li>
- Karetmager <\/li>
- Saddelmager <\/li>
- Billedsk\u00e6rere og malere<\/li><\/ul>\n\n\n\n
Det\ner derfor naturligt at antage, at de samme folk har v\u00e6ret at finde\np\u00e5 Slot\u00f8 og i S\u00f8nderborg.<\/p>\n\n\n\n
Byggeplan – ajourf\u00f8res<\/strong><\/h3>\n\n\n\n
N\u00e5r\nvi taler om h\u00e5ndv\u00e6rk i forbindelse med bygningen af Engelen, hvor\nder er to byggesteder, bliver vi n\u00f8d til at dele h\u00e5ndv\u00e6rkerne op i\neksterne og lokale h\u00e5ndv\u00e6rkere.<\/p>\n\n\n\n
Vi\nm\u00e5 g\u00e5 ud fra, at der p\u00e5 de to v\u00e6rfter\/byggesteder har v\u00e6ret\nlokale skibsbyggere, som har kunnet bygge skibe p\u00e5 klamp og ud fra\ngamle traditioner, men et byggeri som Engelen har kr\u00e6vet\nspecialister i skibsbygning, h\u00e5ndv\u00e6rkere som har haft styr p\u00e5\nskibsbygning i disse dimensioner. En ting er at bygge en lille\nfiskerb\u00e5d noget andet er at bygge et stort krigsskib. Krigsskibe i\nmiddelalderen var udrustede handelsskibe som blev beslaglagt rundt om\ni Danmark, samt skibe som blev erobret af fjenden. Et skib som\nEngelen har kr\u00e6vet ny viden omkring styrkeberegning, stabilitet,\nrigning mm. Ved at bygge et r\u00e5skib og sende det videre opn\u00e5r man\nden fordel at kunne inds\u00e6tte h\u00e5ndv\u00e6rkere efter behov. P\u00e5 Slot\u00f8\nvar de gode til bygning af r\u00e5skibe, da Slot\u00f8 kunne h\u00e5ndtere\nrelativt store r\u00e5skibe, ogs\u00e5 selv om at \u00f8en ikke havde de mange\nfaciliteter til indkvartering af mandskab mm. Det var kun de\neksterne h\u00e5ndv\u00e6rkere der skulle indkvarteres, dette kunne g\u00f8res p\u00e5\nskibe som var ankret op lige ved \u00f8en. De lokale h\u00e5ndv\u00e6rkere, som\njo var flertallet, blev transporteret til og fra \u00f8en alt efter\nbehov. Som n\u00e6vnt var der brug for specialister indenfor styrke og\nstabilitetsberegning, dette kunne v\u00e6re en eller to mand fra\nudlandet, Skotland, Holland eller fra England. Vi ved at man i\nEngland var begyndt at bygge skibe efter konstruktionstegninger,\nderfor er det t\u00e6nkeligt, at Kong Hans var interesseret i, at en\nskibsbygger fra England fik ansvaret for byggeriet, dette gjorde at\nhan s\u00e5 kunne f\u00f8lge skibet til S\u00f8nderborg for f\u00e6rdigg\u00f8relse og\nsamtidig opl\u00e6re danske skibsbyggere. Lokale h\u00e5ndv\u00e6rkere har nok\nv\u00e6ret smede, som har fremstillet v\u00e6rkt\u00f8j, beslag, navler\/spigere\nmm. og skibst\u00f8mmer. Ang\u00e5ende skibst\u00f8mmer ved vi, at der rundt\nomkring i skovene findes \u201dsavgrave\u201d. Savgravene er vidnesbyrd om,\nat man har savet de f\u00e6ldede tr\u00e6er op i planker ude i skoven. Efter\nf\u00e6ldning af et stort tr\u00e6 kunne man dengang ikke transportere den\nstore stamme hjem til v\u00e6rftet. Det var derfor n\u00f8dvendig at save\ndisse stammer op i planker. N\u00e5r skibsbyggerne skulle bruge tr\u00e6 til\nen k\u00f8l, blev tr\u00e6et savet ud p\u00e5 m\u00e5l dog s\u00e5ledes at den kunne\nefterbehandles og tilpasses. En savgrav var som regel 1 alen bred og\n5- 10 alen lang og 3 alen dyb. Den opgravede jord blev altid kun\nanbragt i den ene side. N\u00e5r hullet var gravet blev der anbragt nogle\nsv\u00e6re grene hen over hullet, stammen blev derefter rullet hen over\ndisse grene hvorefter stammen kunne saves op. Der var en mand i\ngraven og en mand oppe p\u00e5 stammen, og dette arbejde er sandsynligvis\nudf\u00f8rt af lokale b\u00f8nder ved bygningen af Engelen. Denne\nfremgangsm\u00e5de har v\u00e6ret kendt fra tidlig middelalder og helt frem\ntil ca. 1930.<\/p>\n\n\n\n
B\u00f8nderne var for en stor del selvforsynende hvad ang\u00e5r det almindelige h\u00e5ndv\u00e6rk, og det var f\u00f8rst, n\u00e5r der var noget stort der skulle fremstilles som f.eks. kirker, st\u00f8rre huse, store skibe, vand og vindm\u00f8ller mm. Mange b\u00f8nder kunne ogs\u00e5 selv smede til husbehov, de kunne selv smede en kniv, hestesko, spigere samt sm\u00e5beslag. Men de fine sager s\u00e5 som fine hestesko, v\u00e5ben, den perfekte \u00f8kse, den flotte kniv, jernringe til vognhjul mm. Bonden kunne ogs\u00e5 selv sl\u00e5 reb, lave beg og tr\u00e6tj\u00e6re, besl\u00e5 sine tr\u00e6sko, lave selet\u00f8j til hesten men igen, skulle det fine laves s\u00e5 skulle specialisten kontaktes. Vi ved at bonden kom hen til smeden med en karl eller to, de skulle hj\u00e6lpe smeden med at fremstille det de havde brug for, og bonden medbragte selv jern og kul, for bonden og hans karl skulle selv passe bl\u00e6seb\u00e6lgen og sl\u00e5 for (bruge forhammeren) S\u00e5 blev der lavet hestesko, hesteskos\u00f8m harve t\u00e6nder blev hv\u00e6sset osv. Bonden bragte selv mad med til smeden og sig selv og karlen, ogs\u00e5 \u00f8l og br\u00e6ndevin, selv tobak skulle medbringes s\u00e5fremt at smeden r\u00f8g. Alt hvad bonden havde med til smeden af mad og drikkevarer, skulle fort\u00e6res p\u00e5 stedet, bonden m\u00e5tte ikke tage noget af det med hjem, for s\u00e5 fik de \u201dkoldfeber\u201d. Specialisten bliver til den rigtige h\u00e5ndv\u00e6rker. Alle de rigtig smukke ting som bonden var villig til at betale for, som han ikke selv havde h\u00e5ndelag for. I byerne ser vi de f\u00f8rste h\u00e5ndv\u00e6rker lav, det er det som g\u00f8r at h\u00e5ndv\u00e6rkerstanden udvikler sig til en v\u00e6rdifuld klasse i samfundet. Det er her vi finder de h\u00e5ndv\u00e6rkere som kongen eftersp\u00f8rger til sit skibsprojekt, det er dem der f\u00e5r opgaven med at bygge de store skibe, s\u00e5 n\u00e5r man v\u00e6lger byggestederne er det ikke kun ud fra hvor der er tr\u00e6 nok men ogs\u00e5 fordi at der omkring byggestedet er gode h\u00e5ndv\u00e6rkere. S\u00e5 b\u00e5de S\u00f8nderborg og Slot\u00f8 m\u00e5 have haft disse specialister som kunne udf\u00f8re arbejdet. H\u00e5ndv\u00e6rket bliver til kunst, smeden kan m\u00e6rke det rigtige \u201dbid\u201d i smedejernet, t\u00f8mreren ser sit v\u00e6rkt\u00f8j tager de rigtige sp\u00e5ner, de f\u00e5r kontakt med materialet. Foruden h\u00e5ndv\u00e6rkerne skal vi ogs\u00e5 n\u00e6vne at der var hj\u00e6lpere eller tilplejer funktioner som var en betingelse for at tingene blev gjort, de skulle hente v\u00e6rkt\u00f8j, nye materialer, m\u00e5ske \u00f8l til mestersvenden. Der var brug for rigtig mange h\u00e6nder som kunne tage fat n\u00e5r der skulle bygges. Til at styre alle disse funktioner var den eksterne skibsbygger ansat, det var hans ansvar at alt gik efter planen, det var ham der fik p\u00e5 puklen n\u00e5r noget gik sk\u00e6vt. <\/p>\n\n\n\n
Tr\u00e6 til skibsbygning.<\/strong><\/h3>\n\n\n\n
At\nudnytte sine ressourcer optimalt er utrolig vigtigt. N\u00e5r vi taler\nskibsbygning taler vi for det meste om egetr\u00e6er, et tr\u00e6 som i\nskoven st\u00e5r med lange lige stammer men ogs\u00e5 med en krone som giver\ndet vi kalder \u201dkrumtr\u00e6\u201d, krumtr\u00e6et bliver brugt til\nfremstilling af spanter, hvor de naturligt voksede krumme grene giver\nmaterialet til spantestykker, Ved at bruge dette tr\u00e6 opretholder man\nden mest optimale styrke i tr\u00e6et. Fremstilling af spanterne. De\nenkelte stykker t\u00f8mmer i spantet hugges til efter skabelonerne fra\nspanteplanen, derefter bliver hele spantet pr\u00f8vesamlet og\nkontrolleret i forhold til spanteplanen. Et dobbeltspant blev bygget\nop af 12 til 15 stykker krumtr\u00e6, best\u00e5ende af bundstok, to sitters,\nseks opl\u00e6ngere, to st\u00f8tholter og to hangere. Oprindelig har man\nbrugt det kostbare krumt\u00f8mmer i sin fulde l\u00e6ngde, hvilket gjorde\nst\u00f8dfordelingen til et stort puslespild med tilf\u00e6ldige placeringer.\nHelt pr\u00e6cis hvad man har gjort underbygningen af Engelen ved vi\nikke, men h\u00e5ndv\u00e6rkerne har helt sikkert besluttet fremgangsm\u00e5den\nefter hvor mange ressourcer der var til r\u00e5dighed<\/p>\n\n\n\n
Herunder\nen tegning af et spant.<\/p>\n\n\n\n
\n\tOrdforklaring.<\/p>\n\n\n\n
- Opl\u00e6gger, Mellemste t\u00f8mmer i et dobbeltspant <\/li>
- Sitters, Nederste t\u00f8mmer i et dobbeltspant <\/li>
- Bundstok, Overgang til k\u00f8l <\/li>
- St\u00f8tholt, \u00d8verste t\u00f8mmer i spantets dobbeltslag <\/li><\/ul>\n\n\n\n
![\"\"](\"http:\/\/xn--detmaritimesnderborg-mcc.dk\/wip\/wp-content\/uploads\/2020\/03\/billede-8-250x300.png\")
<\/figure>\n\n\n\nAfslagningen af spanteridset bruges til fremstilling af skabeloner af hvert stykke spant t\u00f8mmer, siden anvendes skabelonerne til at l\u00e6gge p\u00e5 r\u00e5t\u00f8mmeret for optegning til udsk\u00e6ring. R\u00e5t\u00f8mmer ligger udbredt p\u00e5 v\u00e6rftets omr\u00e5de s\u00e5ledes at der kan v\u00e6lges og vrages. N\u00e5r spantet\u00f8mmeret er sk\u00e5ret ud og hugget til, bruges planen til at samle stykkerne til et helt spant. Spantet best\u00e5r af to lag t\u00f8mmer med forskudte st\u00f8dsamlinger, og hvert lag er holdt sammen af sm\u00e5 klodser, der bliver siddende, indtil spantlagene er boltet sammen, eller indtil kl\u00e6dningen er s\u00f8mmet p\u00e5. Udhugningen, eller tilhugningen af t\u00f8mmeret, foregik ved at skabelonens figur blev \u201dskrevet af\u201d til t\u00f8mmerstykket. Selve huggearbejdet foregik i to omgange, f\u00f8rst grovhugges (klamphuggers), og til den sidste finhugning, en ganske almindelig mindre \u00f8kse, dengang kaldet en ben\u00f8kse, samt eventuelt en skar\u00f8kse (tv\u00e6r vendt) til finere slette og glattearbejde. Den sidste tilhugning af spanterne finder sted, n\u00e5r de alle er rejst p\u00e5 k\u00f8len. Hvis et spant rager for langt ud til siden, skal det hugges til, s\u00e5ledes at det flugter med de omkringliggende. Desuden skal de hugges i smig. P\u00e5 den m\u00e5de sikrer man sig, at bordene kommer til at ligge t\u00e6t ind til alle spanterne uden at der opst\u00e5r mellemrum mellem bordene og spanterne. <\/p>\n\n\n\n
For at kunne beskrive skibsbygnings processen, m\u00e5 vi se p\u00e5 teknik \u2013 viden og organisation<\/strong><\/p>\n\n\n\n
- Teknik\n\t\u2013 (v\u00e6rkt\u00f8j, materialer, maskiner) hvad processen kr\u00e6ver af\n\ttekniske hj\u00e6lpemidler\n\t<\/li>
- Viden\n\t\u2013 (knowhow \u2013 know-why \u2013 intuition) knowhow er den till\u00e6rte\n\th\u00e5ndv\u00e6rksm\u00e6ssige forst\u00e5else af arbejdet, know-why er den\n\tteoretiske forst\u00e5else af arbejdet, intuition er evnen til at se\n\tproblemstillinger og finde l\u00f8sninger\n\t<\/li>
- Organisation\n\t\u2013 (planl\u00e6gning af opgaven, udf\u00f8re opgaven, opf\u00f8lgning p\u00e5\n\topgaven, kompetencejustering og kommunikation)\n<\/li><\/ol>\n\n\n\n
For\nat kunne beskrive Teknik \u2013 Viden \u2013 Organisation m\u00e5 vi kende\nprocessen, processen beskrives p\u00e5 f\u00f8lgende m\u00e5de.<\/p>\n\n\n\n
LIPOM\n<\/strong>\u2013\nprocesbeskrivelse (L<\/strong>everand\u00f8r\n\u2013 I<\/strong>nput\n\u2013 P<\/strong>roces\n\u2013 O<\/strong>utput\n\u2013 M<\/strong>odtager)<\/p>\n\n\n\n
- Hvem\n\ter leverand\u00f8r til processen \n\t\n\t<\/li>
- Hvad\n\tbliver der leveret (Input)\n\t<\/li>
- Processen\n\t(den fysiske h\u00e5ndtering af input)\n\t<\/li>
- Output\n\t(det der bliver leveret fra processen)\n\t<\/li>
- Modtager\n\t(modtager af output)\n<\/li><\/ol>\n\n\n\n
Kalfatring:<\/strong><\/h3>\n\n\n\n
Kalfatring\n(t\u00e6tning af n\u00e5derne ved hj\u00e6lp af v\u00e6rk og beg.)<\/p>\n\n\n\n
F\u00f8lgende\nbeskrivelse er taget fra bogen Fregatten Jylland.<\/p>\n\n\n\n
Kalfatring var af uhyre vigtighed \u2013 ikke alene for at g\u00f8re skroget t\u00e6t \u2013 men ogs\u00e5 for at g\u00f8re det mere sp\u00e6ndstigt, derfor kalfatrede man f.eks. ogs\u00e5 inderkl\u00e6dningen. Det var en h\u00e5rd belastning. Hvert eneste af de mange tusinde slag virkede som slagene p\u00e5 en kile, og kunsten l\u00e5 i at stramme skroget s\u00e5 meget op som muligt uden at overbelaste det s\u00e5 f.eks. spantest\u00f8dene \u00e5bnede sig eller kl\u00e6dningen blev trykket ud fra belafl\u00f8bningen, hidh\u00f8rte s\u00e5ledes fra kalfatringen, idet kraften fra denne tvang k\u00f8len nedad i enderne, hvor kl\u00e6dningen stod i en skarp vinkel ned p\u00e5 den, mens den midtskibs, hvor kl\u00e6dningen stod mere vinkelret p\u00e5 k\u00f8len, ikke udsatte den for denne tendens. Man skulle passe p\u00e5 ikke at kalfatre skroget sk\u00e6vt, hvorfor mandskabet fordeltes ligeligt p\u00e5 de to skrog sider, hvor hver mand fik tildelt et \u201drum\u201d p\u00e5 6×6 fod som han skulle sl\u00e5. Der startedes ved k\u00f8len, og man s\u00f8rgede hele tiden for at dige tr\u00e6v\u00e6gge var sp\u00e6ndt op og der kunne beges. Kalfatring udf\u00f8res ved at drive tj\u00e6ret v\u00e6rk (opflosset hamp<\/a>) ind i n\u00e5derne<\/a> mellem plankerne og derefter forsegle v\u00e6rket med beg<\/a>, der i smeltet tilstand h\u00e6ldes i n\u00e5dden. N\u00e5r begen er st\u00f8rknet, skrabes det overskydende af.<\/p>\n\n\n\n
For\nat kunne beskrive og forklare hvordan de forskellige h\u00e5ndv\u00e6rk er\nblevet udf\u00f8rt, er vi n\u00f8d til at lave en skematisk fremstilling af\nde teknologier som bliver brugt under bygningen af skibet<\/p>\n\n\n\n
LIPOM for Kalfatring<\/strong><\/h3>\n\n\n\n
Leverand\u00f8r,\na, b og c<\/p>\n\n\n\n
Input,\na \u2013 tj\u00e6rebehandlet tr\u00e6, b \u2013 beg, c – v\u00e6rkt\u00f8j<\/p>\n\n\n\n
Processen,\n1 \u2013 klarg\u00f8re processen, 2 \u2013 opvarmning af beg, 3 \u2013 klarg\u00f8ring\naf v\u00e6rkt\u00f8j og arbejdsprocessen, 4 \u2013 sl\u00e5 tj\u00e6ret v\u00e6rk i n\u00e5d, 4\n\u2013 t\u00e6tne med opvarmet beg, 5 \u2013 skrabe overskydende beg bort<\/p>\n\n\n\n
Output,\nt\u00e6tnet skib<\/p>\n\n\n\n
Modtager,\nmaler<\/p>\n\n\n\n
Krav til output, proces, input og leverand\u00f8r!<\/strong><\/h3>\n\n\n\n
- Modtager\n\tstiller krav til kvaliteten af output, krav til leveringstidspunkt\n\tmm.\n\t<\/li>
- Output\n\thar defineret krav til fremstillingsprocessen\n\t<\/li>
- Processens\n\tkrav til input \n\t\n\t<\/li>
- Inputs\n\tkrav til leverand\u00f8r\n<\/li><\/ul>\n\n\n\n
Kravspecifikationen\ntager udgangspunkt i teknik, viden og organisation, vi ser ikke kun\np\u00e5 selve bearbejdningsprocessen men alt lige fra leverand\u00f8r til\noutput<\/p>\n\n\n\n
- Udarbejde\n\tkravspecifikation for hamp, beg og v\u00e6rkt\u00f8j\n\t<\/li>
- Finde\n\ten leverand\u00f8r som kan levere i henhold til kravspecifikationen\n\t<\/li>
- Teknik,\n\tviden og organisation af bearbejdningsprocessen\n\t<\/li>
- Udarbejde\n\tkravspecifikation for output ud fra modtagerens krav og \u00f8nsker\n<\/li><\/ul>\n\n\n\n
Krav til output. <\/strong>Som det fremg\u00e5r af LIPOM s\u00e5 er kalfatringen sidste operation f\u00f8r maling af skibet, derfor stilles der krav om at kalfatringen er udf\u00f8rt s\u00e5ledes at maleren ikke skal bruge tid p\u00e5 reng\u00f8ring af bordplanker mm. At kalfatringen er kontrolleret for at den har den rette h\u00e5rdhed og at alle n\u00e5d er rigtig forseglet.<\/p>\n\n\n\n
Krav\ntil processen. <\/strong>Kalfatringen\nskal udf\u00f8res af erfarende h\u00e5ndv\u00e6rkere, som er fortrolige med\nbrugen af de forskellige v\u00e6rkt\u00f8jer samt i dosering af rigtig m\u00e6ngde\nv\u00e6rk i forhold til n\u00e5ddens bredde og dybde. H\u00e5ndv\u00e6rkeren skal\nsikre sig at beg har den rigtige konsistens og temperatur n\u00e5r der\nforsegles.<\/p>\n\n\n\n
Teknik \u2013 v\u00e6rkt\u00f8j og materialer<\/strong><\/h3>\n\n\n\n
![\"\"](\"http:\/\/xn--detmaritimesnderborg-mcc.dk\/wip\/wp-content\/uploads\/2020\/03\/billede-9-300x225.png\")
<\/figure>\n\n\n\nViden \u2013 knowhow, know-why og intuition<\/strong><\/h3>\n\n\n\n
Selve\narbejdsprocessen \u201ckalfatring\u201d kr\u00e6ver en stor till\u00e6rt viden\neller knowhow, viden som g\u00e5r I arv fra mester til l\u00e6rling. Den\nbagved liggende viden om hvorfor at v\u00e6rk skal v\u00e6re tj\u00e6ret og\nhvorfor at h\u00e5rdheden i n\u00e5dden skan v\u00e6re korrekt betinger en del\nknow-why, er v\u00e6rket ikke tj\u00e6ret opst\u00e5r der r\u00e5d mellem plankerne,\ndet samme med h\u00e5rdheden, er det ikke korrekt s\u00e5 har man ikke det\nrigtige sp\u00e6ndstighed i skroget! Her taler vi om know-why. Intuition\ner en umiddelbar forst\u00e5else og indblik i en problemstilling uden\nforudg\u00e5ende planl\u00e6gning eller fastlagt metode. Der m\u00e5 have v\u00e6ret\nbrug for at h\u00e5ndv\u00e6rkerne havde en god \u201dintuition\u201d \n<\/p>\n\n\n\n
Organisation – planl\u00e6gning, udf\u00f8re, kontrol, kompetencejustering og kommunikation.<\/strong><\/h3>\n\n\n\n
Opgaverne\nhar v\u00e6ret planlagt p\u00e5 en m\u00e5de s\u00e5 man ikke fik kalfatret skroget\nsk\u00e6vt, hvorfor mandskabet fordeltes ligeligt p\u00e5 de to skrogsider,\nkalfatringen blev udf\u00f8rt ved at hver mand fik tildelt et \u201drum\u201d\nsom han skulle sl\u00e5. Der startedes ved k\u00f8len, og man s\u00f8rgede hele\ntiden for at g\u00f8re modst\u00e5ende rum f\u00e6rdige samtidigt, indtil de\nv\u00e6ldige tr\u00e6v\u00e6gge var sp\u00e6ndt op og kunne beges. Der var l\u00f8bende\nkontrol af kalfatringen i hele forl\u00f8bet ved kontrollere h\u00e5rdheden i\nv\u00e6rket.<\/p>\n\n\n\n
Herunder billede af kalfatring!<\/p>\n\n\n\n
![\"\"](\"http:\/\/xn--detmaritimesnderborg-mcc.dk\/wip\/wp-content\/uploads\/2020\/03\/billede-10-300x199.png\")
<\/figure>\n\n\n\nDer\ner gennemf\u00f8rt l\u00f8bende kompetencejustering for h\u00e5ndv\u00e6rkere og\nandet mandskab ud fra de behov der m\u00e5tte opst\u00e5.<\/p>\n\n\n\n
Der\nhar v\u00e6ret kommunikation l\u00f8bende under arbejdet, nye planer skulle\nformidles, indberetning af arbejdsforl\u00f8bet, kvalitet og for at f\u00e5\nlogistikken til at h\u00e6nge sammen.<\/p>\n\n\n\n
Fremskaffelse af \u201dv\u00e6rk\u201d<\/strong> (naturfibre \u2013 hamp, h\u00f8r eller jute, i vikingetiden har man brugt lindebast) man har ogs\u00e5 genbrugt gammelt udtjent tovv\u00e6rk som blev optr\u00e6vlet) v\u00e6rket blev som regel fremstillet lokalt. <\/p>\n\n\n\n
Vi\nv\u00e6lger derfor en lokal leverand\u00f8r som handler med v\u00e6rk fremstillet\naf h\u00f8r samt af udtjent tovv\u00e6rk.<\/p>\n\n\n\n
Fremstillingsprocessen for Beg.<\/strong><\/p>\n\n\n\n
Beg bruges til t\u00e6tning af skibsplankernes mellemrum \u201dn\u00e5dderne\u201d denne t\u00e6tningsproces kaldes at kalfatre skibet, det vil sige at man med et specielt kalfatrejern banker v\u00e6rk ind i n\u00e5den, v\u00e6rk best\u00e5r af gammelt optr\u00e6vlet tovv\u00e6rk, herefter bliver n\u00e5den beget og kittet.<\/p>\n\n\n\n
![\"\"](\"http:\/\/xn--detmaritimesnderborg-mcc.dk\/wip\/wp-content\/uploads\/2020\/03\/billede-11-300x226.png\")
<\/figure>\n\n\n\nBegfremstilling.<\/strong><\/h3>\n\n\n\n
Beg\nfremstilles ved at indkoge tr\u00e6tj\u00e6re, hvor tr\u00e6tj\u00e6re er et\nbiprodukt ved fremstilling af tr\u00e6kul. Tr\u00e6tj\u00e6re fremstilles ved en\nart destillation af veddet. Dette sker i en \u201dkulmile\u201d hvor tr\u00e6et\nopvarmes til forkulning, denne opvarmning g\u00f8r at tr\u00e6tj\u00e6ren\nuddrives af tr\u00e6et. De mest anvendte materialer ved fremstillingen af\ntr\u00e6tj\u00e6re er fyrretr\u00e6 og birkebark. En\nkulmile er en halvkugleformet,<\/strong>\ntild\u00e6kket bunke af tr\u00e6 til fremstilling af tr\u00e6kul ved ufuldst\u00e6ndig\nforbr\u00e6nding med reduceret lufttilf\u00f8rsel.<\/p>\n\n\n\n
![\"\"](\"http:\/\/xn--detmaritimesnderborg-mcc.dk\/wip\/wp-content\/uploads\/2020\/03\/billede-12-268x300.png\")
<\/figure><\/div>\n\n\n\nAt\nbygge en velfungerende kulmile kr\u00e6ver god planl\u00e6gning og\nforudseenhed af kulsvierne M\u00e5let er jo at f\u00e5 mest mulig tr\u00e6tj\u00e6re\nud af processen som ogs\u00e5 f\u00e5r den bedst mulige kvalitet.<\/p>\n\n\n\n
F\u00f8lgende\nkrav skal overholdes.<\/p>\n\n\n\n
- Korrekt\n\tstyring af afgasningen\n\t<\/li>
- Korrekt\n\ttemperatur (bliver temperaturen for h\u00f8j i milen br\u00e6nder tr\u00e6et i\n\tstedet for at forkulle, bliver temperaturen derimod for lav, er der\n\trisiko for gaseksplosion, hvilket \u00f8del\u00e6gger milen)\n<\/li><\/ul>\n\n\n\n
For at styre temperaturen bygges der luftkanaler eller skorstene ind i milen. Den erfarende kulsvier har ikke brug for m\u00e5leinstrumenter for at vide hvordan forkulningen i milen forl\u00f8ber, r\u00f8ggas farven fort\u00e6ller ham om temperaturen er korrekt, om der skal lukkes eller \u00e5bnes for luftindtaget. Under hele forl\u00f8ber tappes tr\u00e6tj\u00e6ren ud gennem bunden af milen gennem et dertil anbragt r\u00f8rsystem. Kulmilen skal vedligeholdes udvendig under hele forl\u00f8bet, d\u00e6kjorden ind til tr\u00e6et klappes med j\u00e6vne mellemrum, dette for at undg\u00e5 at der dannes hulrum mellem tr\u00e6 og jordlaget hvor en forbr\u00e6nding kan foreg\u00e5. N\u00e5r forkulningsprocessen er f\u00e6rdig, lukkes alle luftkanaler til milen. Kulmilens nedk\u00f8ling vil derefter foreg\u00e5. Efter 3 til 4 d\u00f8gns nedk\u00f8ling \u00e5bnes milen og tr\u00e6kullet tages ud.<\/p>\n\n\n\n
Skibsbyggeruddannelsen.<\/strong><\/h3>\n\n\n\n
Vi\nved ikke hvorn\u00e5r skibsbyggeruddannelsen blev startet, men at denne\nuddannelse kun kunne erhverves p\u00e5 orlogsfl\u00e5dens v\u00e6rft i K\u00f8benhavn\n\u201dHolmens Skibsbyggeri\u201d \n<\/p>\n\n\n\n
Skibst\u00f8mre er et gammelt fag, hvorn\u00e5r det egentlig er opst\u00e5et som selvst\u00e6ndigt fag ved man ikke, men fra slutningen af 1400 tallet blev de st\u00f8rre skibe bygget p\u00e5 det man kalder \u201dkravel\u201d det vil sige at man bygger skibene med glatte sider, i mods\u00e6tning til b\u00e5debyggerens klinkbygning. Uddannelsen til skibsbygger foregik som mesterl\u00e6re, men baseret p\u00e5 klampbygning, og en tiltagende del af de unge valgt at bygge en teoretisk vide ovenp\u00e5. De fleste elevers kundskaber i regning og matematik var ringe, og derfor m\u00e5tte de l\u00e6se ekstra timer, der som oftest foregik privat og om aftenen hos en af konstrukt\u00f8rerne.<\/p>\n\n\n\n
Elever\nkunne ogs\u00e5 l\u00e6re det praktiske i faget ved at g\u00e5 som\nskibst\u00f8mrerelev p\u00e5 Holmens beddinger. Efter 2 \u2013 4 \u00e5r var de\nudl\u00e6rte og kunne nu konstruere en skibstegning, beregne skibet og\noms\u00e6tte tegninger til arbejdstegninger, samt forest\u00e5 det praktiske\narbejde. Vi m\u00e5 g\u00e5 ud fra at der er uddannet skibst\u00f8mre umiddelbart\nsamtidig med at Kong Hans starter etableringen af fl\u00e5den, det har\nv\u00e6ret n\u00f8dvendig at kunne etablere byggesteder hvor de n\u00f8dvendige\ntr\u00e6 ressourcer har v\u00e6ret til stede. Lidt som vi ser det i dag, hvor\nbehovet for fagl\u00e6rte er stigende. Ud over at l\u00e6re selve h\u00e5ndv\u00e6rket\nskulle de ogs\u00e5 kunne alle de mange fagudtryk som faget indebar.<\/p>\n\n\n\n
Rigningen<\/strong>:<\/h3>\n\n\n\n
N\u00e5r\nskibet var f\u00e6rdig skulle det have sin rigning lavet. En rigning skal\nforst\u00e5s som en konstruktion, der l\u00f8ste de praktiske problemer, der\nl\u00e5 i at udbrede sejlene for vinden, og i at s\u00e6tte og bjerge dem\nsamt og ikke mindst: at stille dem i en gunstig vinkel i forhold til\nvind og sejlretning. Der skulle tilhugges mastetr\u00e6er, r\u00e6er til\nsejlene, blokke med hjul til tr\u00e6k med reb og liner og kn\u00e6gte til\nf\u00e6stelse af tilsvarende hjul p\u00e5 d\u00e6kket. Masterne skulle s\u00e6ttes\ngennem huller i d\u00e6kket og i skrogets bund p\u00e5 k\u00f8len f\u00e6stnes i\nstore tr\u00e6blokke, mastefisk. Hertil kom s\u00e5 en r\u00e6kke detaljer. Der\nskulle laves rakker sammensat af stave og klodser, kugler, til kraver\nom masterne, s\u00e5 p\u00e5bundne r\u00e6er kunne hejses op og ned. P\u00e5 st\u00f8rre\nskibe skulle anbringes m\u00e6rs, de platforme, der sad ved overgangen\nmellem de sammensatte masters under og topmast. Der skulle ogs\u00e5\nlaves r\u00f8r til pumpe, er med den nederste ende i skrogets bund kunne\nl\u00e6nse skibet for det sure bundvand. Til alt t\u00f8mrer og\nsnedkerarbejdet kom til sidst arbejdet med tovv\u00e6rk, reb og liner:\nden st\u00e5ende rig, nemlig vanterne, dvs. tovv\u00e6rket, der f\u00e6stnet til\nskibssiderne og masterne h\u00f8jst oppe st\u00f8ttede disse tv\u00e6rskibs, og\nstagene, der tilsvarende st\u00f8ttede langskibs; og den l\u00f8bende rig,\ntovv\u00e6rket til at bev\u00e6ge sejl og r\u00e6er, med mange forskellige navne,\nsom v\u00e6vlinger, halstove, bugliner, givtove, g\u00e5rdinger, toplenter og\nbraser.<\/p>\n\n\n\n
En sejlskibstype f\u00e5r sit navn efter hvilken rig det b\u00e6rer. Riggens prim\u00e6re kendetegn er antallet af master. Et fregatskib, senere kaldt fuldrigger, blev med sin harmoniske fremtr\u00e6den selve indbegrebet af et sejlskib. Tremasteren kommer ind i historien i karavellernes tid hvor stormasten var den drivende mast, mens fokke og mesanmasterne afbalancerer skibet og desuden er gode st\u00f8tter under man\u00f8vrer, n\u00e5r sejlene p\u00e5 dem bakkes og s\u00e6ttes i rette \u00f8jeblik.<\/p>\n\n\n\n
Er\nmasten sammensat af tre stykker og b\u00e6rer r\u00e5sejl fra d\u00e6k til top,\nkaldes den fuldrigget.<\/p>\n\n\n\n
En\nrigs grundelementer er rundholter (mast, r\u00e6er, gafler og bomme samt\nbovspyd med klyver og jagerbom. Sejl (r\u00e5sejl, l\u00e6sejl, gaffelsejl og\nstagsejl) st\u00e5ende gods (vant, stag og barduner) l\u00f8bende gods (fald,\nsk\u00f8der, nedhalere, braser, g\u00e5rdinge og givtove) hertil kommer en\ndel gods, der hverken er helt det ene eller helt det andet (gerder,\ntoplenter, perter eller tr\u00e6detove).<\/p>\n\n\n\n
Vant\nog stag har til form\u00e5l at afstive mastens forskellige dele, stagene\nbefinder sig i samme langskibsg\u00e5ende plan som masterne, barduner og\nvant (rebstigerne) g\u00e5r mellem toppen af mast og st\u00e6nger til\nskibesiderne, hvor de s\u00e6ttes an (strammes) med jomfruer (rund skive\nmed tre huller) og taljereb.<\/p>\n\n\n\n
Det\nl\u00f8bende gods bruges til at s\u00e6tte, bjerge og stille sejlene med, og\nde l\u00f8bende ender er derfor f\u00f8rt til d\u00e6ks, hvor de er kastet til\n(fastgjort) p\u00e5 kofilnagler, enten i bore eller ved mastefoden.<\/p>\n\n\n\n
Krudt og kanoner.<\/strong><\/h3>\n\n\n\n
Vi ved, at krudtmagere og kanonst\u00f8bere er kommet fra Bremerholm i K\u00f8benhavn. De kanoner, der blev anvendt p\u00e5 skibene tilh\u00f8rte kongen. Vi har kendskab til en Johannes Bengedans, men det eneste vi ret beset ved, er, at han var kong Christoffers b\u00f8sseskytte, det vil sige kanon\u00e9r. Sikkert ikke blot en j\u00e6vn en af slagsen, men alligevel. Det vides ikke, om Bengedans ogs\u00e5 arbejdede for Erik af Pommern med mindre der dukker flere kilder til oplysning af kongens liv op 13<\/sup><\/a><\/sup>. I Danmark er det er ikke meget, der h\u00f8res om ildv\u00e5ben i det 15. \u00e5rh. Dog har vi har et register over krudt i perioden 1509 \u2013 1510 og hvilke skibe, der fik krudt ombord, men desv\u00e6rre ikke for Engelen14<\/sup><\/a><\/sup>. Noget kommer fra udlandet. Der omtales en pulver\/b\u00f8ssemester i 1487 i kongens tjeneste. Kongen har s\u00e5ledes haft gang i egen krudtfremstilling o. 1500. I 1493 kom der artilleri ombord p\u00e5 et af de kongelige skibe \u2013 56 b\u00f8sser, men regul\u00e6re kanoner har det nok ikke v\u00e6ret 15<\/sup><\/a><\/sup>. Hvordan \u201cEngelen\u201d var udrustet ved vi ikke, men vi har en opgivelse af bestykningen p\u00e5 et dansk orlogsskib fra 1511.<\/p>\n\n\n\n
Der var to typer af kanoner!<\/p>\n\n\n\n
Smedejerns kanoner som var bagladekanoner!<\/p>\n\n\n\n
Bronzest\u00f8bte kanoner som var forladekanoner<\/p>\n\n\n\n
Ud over kanoner var det et stort antal h\u00e5ndskydev\u00e5ben ogs\u00e5 kaldet B\u00f8sser!<\/p>\n\n\n\n
<\/p>\n\n\n\nBrevet\nfra kong Hans til Esge Bille viser, at armeringen og udrustningen af\norlogsskibet er foreg\u00e5et i S\u00f8nderborg med udrustning importeret fra\nHolland. Men kongemagten var ved at opbygge en egen produktion af\nkanoner og krudt. Fra regnskaber ved vi, at der i forbindelse med de\nerhverv er blevet betalt l\u00f8n til Hans b\u00f8ssemester samt til hans 6\nsvende, og der h\u00f8res ofte om Oluf pulvermester.<\/p>\n\n\n\n
Hvor er \u201dEngelen\u201d bygget? <\/strong> <\/h3>\n\n\n\n
Udarbejdet af Niels Peter Fenger og Bent Aasand<\/h3>\n\n\n\n
For at finde ud af hvor Engelen er blevet bygget skal vi have styr p\u00e5 f\u00f8lgende.<\/p>\n\n\n\n
Skibstype, n\u00e5r vi taler om Engelen s\u00e5 er det en Kravel, et 3 mastet skib med b\u00e5de for og agterkasteller et skib som blev udviklet i det sydlige Europa, og i slutningen af 1400-tallet blev denne type ogs\u00e5 bygget i Nederlandene. Vi skal vide hvilke dimensioner skibet skal have (l\u00e6ngde, bredde og dybdegang) Der findes en gammel tommelfingerregel for beregning af skibets arealbehov p\u00e5 bedding, som siger f\u00f8lgende L\u00e6ngde x bredde x 1,46 Dette areal er til skib og stilladser, hertil kommer udenomsplads til bearbejdning af alle de forskellige stykker tr\u00e6 som skibsskroget er opbygget af. Skibene blev opbygget som r\u00e5skibe (skibe hvor lastrum, banje og eventuelt ogs\u00e5 kanond\u00e6kket var klar til indretning. Derefter blev skibet s\u00f8sat og bukseret til stedet for f\u00e6rdigbygning og udrustning. Ud over alle de tekniske data skal vi ogs\u00e5 have en ide om den totale byggetid. (Engelen har en total byggetid p\u00e5 3,5 – 4 \u00e5r) Vi har ogs\u00e5 brug for at datere den f\u00f8rste omtale af skibet, hvor er det set og beskrevet f\u00f8rste gang. Engelen er set og beskrevet f\u00f8rste gang i for\u00e5ret 1510. Dette betyder at k\u00f8len skal v\u00e6re lagt i 1506 og senest i 1507. V\u00e6rftet vi s\u00f8ger skal ogs\u00e5 have den forn\u00f8dne logistik med hensyn til levering af byggematerialer og med hensyn til h\u00e5ndv\u00e6rkere. <\/p>\n\n\n\n
Historikere har gennem tiderne foresl\u00e5et f\u00f8lgende byggesteder. S\u00f8nderborg, Slot\u00f8 i Nakskov fjord, Vordingborg, Kalundborg og K\u00f8benhavn v\u00e6ret n\u00e6vnt som mulige byer som byggested for Engelen. Vi har unders\u00f8gt hvilke af de nedenst\u00e5ende byer der opfylder kravene for at v\u00e6re byggested for Engelen. Alle oplysninger i nedenst\u00e5ende er hentet p\u00e5 nettet p\u00e5 Wikipedia, den frie encyklop\u00e6di. <\/p>\n\n\n\n
\nVordingborg:<\/strong>\nSelv\nom Kong\nHans<\/a>\nopholdt sig en del p\u00e5 borgen, var det slut med den som rigets\ncentrale kongebolig, og det begyndte at g\u00e5 tilbage for byen. Kun som\noverfartssted til Falster bevarede Vordingborg en vis betydning.\nHandel var der ikke meget af, og borgen forfaldt og fattigdommen tog\ns\u00e5 meget til i k\u00f8bstaden, at Frederik\n2.<\/a>\ni 1577<\/a>\nhelt eftergav byskatten. I et brev fra 1582<\/a>\nblev lensmanden p\u00e5 Vordingborg\nSlot<\/a>\nbedt om at forbedre det, da “Hus og Mure var meget forfaldne”.\nI et brev fra 1585<\/a>\nbad kongen den samme lensmand om at f\u00e5 de lokale kirker til at yde\n\u00f8konomisk hj\u00e6lp for at modvirke forfaldet p\u00e5 Vordingborg Kirke.\nHer er der nok ikke blevet bygget skibe.<\/p>\n\n\n\n
Kalundborg:<\/strong> Den sorte registrant n\u00e6vner byen som byggested. Men oplysningerne sv\u00e6ver lidt og er aldrig senere blevet underbygget. <\/em><\/strong><\/p>\n\n\n\n
K\u00f8benhavn:<\/strong> 1510 omtales Bremerholm f\u00f8rste gang som v\u00e6rft for fl\u00e5den. Det er kong Hans, der beder h\u00f8vedsmanden p\u00e5 K\u00f8benhavns Slot om at f\u00e5 t\u00e6kket et par huse p\u00e5 \u00f8en. \u00c5ret efter omtaler kilderne en skibsbygger p\u00e5 stedet. Men da Engelen er f\u00e6rdig i 1510, kan den derfor umuligt v\u00e6re bygget p\u00e5 Bremerholm .<\/p>\n\n\n\n
Slot\u00f8: <\/strong>Slot\u00f8 bliver f\u00f8rst kongens i 1508 eller 1509, og kan derfor ikke v\u00e6re byggested for Engelen.<\/p>\n\n\n\n
S\u00f8nderborg<\/strong>: S\u00f8nderborg m\u00e5 v\u00e6re byggestedet, S\u00f8nderborg opfylder samtlige kriterier og ikke mindst at v\u00e6rftet er godt beskyttet af borgen.<\/p>\n\n\n\n
Historien om Engelen<\/strong><\/p>\n\n\n\n
Sekret\u00e6ren Georg Zimmermann fra Danzig\/Gdansk kom d. 10. juli 1509 til K\u00f8benhavn for at ops\u00f8ge kongen, men kongen var \u201dtaget over b\u00e6ltet, hvor han lod bygge to kraveller\u201d.<\/em> Den ene er formodentlig \u201dEngelen\u201d, og den anden kan ikke have v\u00e6ret \u201dMaria\u201d, da det f\u00f8rst er f\u00e6rdigbygget i 1517. Kongens brevveksling viser, hvorfra han har dateret sine breve: D. 28.6 fra K\u00f8benhavn, d. 13.7. fra \u00c6r\u00f8 og d. 20.7 fra S\u00f8nderborg 16<\/sup><\/a><\/sup>. Kong Hans har ganske sikkert haft en plan med sin rejse. <\/p>\n\n\n\n
Samme\n\u00e5r, da krigen med L\u00fcbeck br\u00f8d ud, sejlede r\u00e5dm\u00e6ndene Herman\nMessmann og Herman Falck fra Trave med 5 skibe og beretter d. 29.\napril 1510 til Rostock, at \u201c<\/em>..Item\nwy dencken<\/em>\nuns\nto fogen myt den ersten wyndt na Sondersborch in den Belt, um dat nye\nschyp to vordelgen, Godt gheve uns lucke unde ghuydt eventuyr..\u201d<\/em>.\nR\u00e5dm\u00e6ndene er kommet forbi S\u00f8nderborg og er blevet rimeligt\nchokerede, for der ligger pludselig et k\u00e6mpe krigsskib. De indgiver\nen klage til hertug Frederik af Slesvig-Holsten d. 10. maj 1510.\nHertug Frederik er lillebror til kong Hans, og det er formodentlig\nderfor de brokker sig til ham. Der ligger et m\u00e6rkeligt skib i\nS\u00f8nderborg\u201c<\/em>\u2026dat\nsyn konichlike werde langewile unde noch jegenwordigen <\/em>to\nSundersborch eyn mercklich schip<\/strong><\/em>\nmaken und bereden leth\u2026\u201d <\/em>Frederik\nsvarer d. 24. maj, at l\u00f8bet for l\u00e6ngst er k\u00f8rt, da skibet har\nligget der i et stykke tid og nu er f\u00e6rdigudrustet. \u201c<\/em>\u2026Sonder\ndes nouwen schiffsz halben, das gemelt ko. w. in Sunderburg bauwen\nlyst, geben wyr euch zu irkennen, das wyr gleublich bericht irfaren,\n<\/em>dasselb\nschiff<\/strong><\/em>\nlangst vor der vorzigellung gemeynlich mit alleme furrath zu buwen\nangefangen ist.\u201d <\/em>(vores\nfremh\u00e6vninger). Det kan kun have v\u00e6ret \u201cEngelen\u201d 17<\/sup><\/a><\/sup>.\n I\net brev fra kong Hans til Esge Bille d. 6. august 1510 p\u00e5l\u00e6gger\nkongen Esge Bille og Hr. Anders Hemmingss\u00f8n at udlevere hans tjener\nRasmus en jagt, som Claus v. Raaden sidst havde i s\u00f8en, at bemande\nden og at lade den med b\u00f8sser og takkel m. m. til brug ved\nskibsbygningen ved S\u00f8nderborg.<\/p>\n\n\n\n
\u2026\u2026
- Der\n\thar v\u00e6ret lagerplads til t\u00f8mmer, alt fra krumtr\u00e6 til planker mm.\n<\/li><\/ul>\n\n\n\n
- T\u00f8mrer\n\tog snedker. V\u00e6rkt\u00f8j til tr\u00e6bearbejdning, \u00f8kse, bredbil,\n\tskar\u00f8kse. Vi ser ogs\u00e5 borsvinget og langsaven til gennemsavning af\n\tlange t\u00f8mmerstykker\n<\/li><\/ul>\n\n\n\n
- Smedje med hammer, esse og ambolt samt lager for smedejern mm. <\/li><\/ul>\n\n\n\n